Annonce
Fredericia

Korskær-beboere i Facebook-debat: - Vi er ikke utrygge

Spørgsmålet om, hvorvidt det er utrygt eller ej at færdes i Korskærparken, har fået flere flittigt til tasterne. Blandt andet på Facebook, hvor meningerne om tryghedsspørgsmål er mange. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
I Fredericia er der en holdning til, hvorvidt det er trygt eller ej at færdes eller bo i Korskærparken. Meningerne er delte, men flere af de, der bor i området, genkender ikke utrygheden.
Annonce

Fredericia: Er det utrygt i Korskærparken eller ej? Groft skitseret har det været temaet for en debat, der har floreret det meste af juli måned.

13. juli bragte Fredericia Dagblad et læserbrev skrevet af den Konservative Søren Grøn Stampe. Han påpegede utrygheden i Korskærparken. Det har sidenhen fået flere andre debattører til tasterne. Blandt andet Henning Hartmeyer og Turan Savas.

Men på Facebook er spørgsmålet også blevet debatteret livligt. Det gælder også i kommentarsporet under de læserbreve, der er delt på Fredericia Dagblads Facebookside. Er det utrygt at færdes i Korskærparken? Er det utrygt at bo der? Eller er virkeligheden den stik modsatte?

Svarene på de spørgsmål er lige så forskellige, som der er holdninger til debatten.

-Det er ikke utrygt at bo i Korskærparken. Vi hilser på hinanden og snakker også sammen af og til, skriver Henning Lolk Hansen blandt andet.

Og flere af dem, der har adresse i Korskærparken stemmer i.


Jeg synes, vi skal have italesat, hvad der gør at de, der føler sig trygge, gør det og italesat hvad årsagen er til, at andre ikke føler sig trygge.

Toke Kieler i debat om tryghed i Korskærparken


- Jeg synes, Korskærparken er et dejligt sted at bo. Har boet her i snart 20 år, og der bor helt sikkert folk/familier med udfordringer, men der bor altså også rigtig mange helt almindelige folk, der hver dag får Korskærparken til at være et godt sted at bo. Utryg, nej. Og faktisk meget lidt hærværk og skade på det, vi har fælles, lyder det fra Henning Lolk Hansen.

Annonce

- En tyk og trykkende luft

Conny Ellebæk har boet i området i 40 år og har i den tid ”aldrig været utryg”. Sådan er det også for Myrna Skov.

- Vi har boet her i 32 år og har altid følt os trygge.

På den anden side er det Toke Kielers indtryk, at mange føler sig utrygge. Ifølge hans indlæg på Facebook, kender han kun to, der ikke synes, det er et utrygt sted at være.

- Jeg synes, vi skal have italesat, hvad der gør at de, der føler sig trygge, gør det og italesat hvad årsagen er til, at andre ikke føler sig trygge. Måske er der nogle gode input, der kan hjælpe det på vej. Jeg håber da, at vi ender med, at Korskærparken bliver et så attraktivt sted, at hele byen har lyst til at bo der.

En af dem, der føler sig utryg i Korskærparken, er Kirstine Waldersdorff Jensen:

- Jeg har altid hadet at komme derude. Det er ligesom at luften bliver tyk og trykkende, bare man nærmer sig, skriver hun.

Og Poul Jensen stiller sig uforstående over for debatindlægget fra Henning Hartmeyer:

- Hvorfor prøve at benægte, at der har været meget uro, ballade, vold og hærværk i årevis i det område, spørger han.

Annonce

Tryghed i hele kommunen

Men er der så et entydigt svar på, om det er trygt eller utrygt at færdes eller bo i Korskærparken?

Politiet offentliggør hvert år en tryghedsundersøgelse, blandt andet omhandlende de såkaldte SUB-områder. Det er de områder, der figurerer på ghettolisten. Men den seneste rapport, der er udgivet i foråret, er udarbejdet i 2019, hvor Korskærparken ikke var på ghettolisten.

Dog kan vi - i rapporten fra 2019, udarbejdet i 2018 - få et indblik i tryghedssituationen i Korskærparken. Her ses det, hvordan andelen af trygge borgere i Korskærparken på daværende tidspunkt udgjorde 72,8 procent af de adspurgte. Andelen af trygge borgere i hele politikredsen lå til sammenligning i 2018 på 91,4 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Fredericia

Se pressemødet fra Fredericia Teater: Kultur- og musikarrangementer frem til nytår afsløret

Annonce