x
Annonce
Fredericia

Korskær lukker medborgerhus og aktiviteter ned

Medborgerhuset og en række aktiviteter i Korskærparken holder lukket de kommende dage. Arkivfoto: Morten Pape
Aktiviteter som eksempelvis pigeklubben og lektiecaféen holder lukket de kommende dage.

Fredericia: Efter mandagens skuddrab i Korskærparken har den boligsociale indsats besluttet at lukke ned for en række aktiviteter i Korskærparken de kommende dage. Ligeledes lukker medborgerhuset og Sønderparkens beboerhus.

Det oplyser projektchef for den boligsociale indsats Kasper Søstrøm.

- Grunden til det er, at vi har haft medarbejdere på overarbejde, siden det skete, og nu er de trætte. Det har været en intens omgang, fortæller Kasper Søstrøm, som ligeledes slår fast, at det ikke er farligt at opholde sig i Korskærparken.

Foruden Kasper Søstrøm drejer det sig om fem ansatte.

Annonce

Forventer åbning mandag

Derfor er der truffet beslutning om at lukke for en række aktiviteter som eksempelvis lektiecafé, fællesspisning, pigeklubben og værestedet "Hyggen" de kommende dage. Der vil dog fortsat være aktiviteter i tidsrummet kl. 8-15.

Medarbejderne i den boligsociale indsats vil dog fortsat være til rådighed for de beboere, der har brug for en snak eller støtte.

- Folk er berørte af det her, og det lader vi lige folk sunde sig over, siger han.

På mandag tager han bestik af situationen igen men forventer, man vil være tilbage til normale åbningstider og fortsætte aktiviteterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Midt i en corona-krise: Isolation kan være fatal for mange

Læserbrev: Coronavirus er farlig på mange måder. Det er den blandt andet, fordi den er med til isolere borgere med psykiske problemer. For at mindske risikoen for spredning af corona bliver mange af borgerne bedt om at opholde sig inden døre. Det påvirker dem, og risikoen for angst, tankemylder og rastløshed er nærliggende. Det er især unge borgere med psykiske problemer, de er usikre og bliver nemt ladt i stikken. Alle vores kræfter går til corona i øjeblikket. Jeg har derfor spurgt kommunaldirektøren om, hvad gør vi for, at den gruppe af sårbare unge ikke bliver glemt og hvilke tiltag, der sat i værk. Er der for eksempel iværksat en løbende vurdering? Følger vi op telefonisk? Der er mange spørgsmål, der trænger sig på i tider som disse. Som byrådsmedlem kan jeg ikke vide alt, det erkender jeg, men jeg kan gøre et forsøg på, at finde ud af det. Noget af det værste, der kan ske, er, at borgere - unge som ældre - med psykiske problemer bliver glemt. For borgere med psykiske problemer, der bliver glemt, kan det være lige så farlig som coronavirus, hvis de ikke får den rette behandling. Behandling og støtte er lige så vigtig for en psykisk ramt borger som kemo for en kræftpatient.

Fredericia

Rolig genåbning af genbrugsplads: Bommen gik op - trailerne blev tømt

Annonce