Annonce
Fredericia

Korskærparken er igen en ghetto: Folketingspolitiker kalder regnestykke for ’absurd’

Et år væk fra ghettolisten blev det til for Korskærparken. Lokal folketingspolitiker kalder det absurd. Han rejser nu to spørgsmål til boligminsteren omkring ghettolisten. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Søndag kom Korskærparken igen på ghettolisten. Landspolitiker kalder det en grotesk situation. – Tog man udgangspunkt i situationen i dag, er det ikke sikkert, området ville være komme på den ghettoliste, lyder det fra landspolitiker.

Fredericia: Nils Sjøbjerg (R) kalder det stigmatiserende, diskriminerende og en helt urimelig måde at betragte mennesker på, når et boligområde – og dermed dets beboere – lander på ghettolisten.

Det blev en kedelig virkelighed for Korskærparken, som søndag igen var at finde på landets ghettoliste efter at have været væk i et år. Årsagen skal findes i noget nær marginalerne.

- Det er en grotesk situation, at man tæller tilbage til 2018 og ser på, at da boede to fra ikkevestlige lande mere, end der var plads til i regnestykket, lyder det fra Nils Sjøberg fra Radikale Venstre. Han har været stedfortræder for Lotte Rod siden september.

Annonce
Det bliver måske mere vanskeligt at få et job, når man bor et sted, der er placeret som kriminelt. Det er svært for de unge og de mennesker, som vil have et job. Det er et stort problem.

Nils Sjøberg (RV), folketingspolitiker og stedfortræder for Lotte Rod

Ordentlige vilkår

Onsdag forventer Nils Sjøberg svar fra boligminister, Kaare Dybvad (S) på to såkaldte §20-spørgsmål vedrørende ghettolisten.

Han vil have begrundet både, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig om de manglende muligheder for, at danskerne kan bo i almene familieboliger som følge af ghettopakken og den heraf følgende nedbringelse af almene familieboliger, samt om ministeren mener, at der bør bygges lige så mange almene familieboliger, som der bliver revet ned samt fjernet fra det almene boligmarked som følge af ghettoplanen.

- Korskærparken er i god stand, og det er mit indtryk, det er et dejligt sted at være. Det er flotte, dejlige bygninger, så jeg synes, der skulle skabes ordentlige vilkår i stedet (for at rive ned, red.), siger Nils Sjøberg.

§20-spørgsmål er skriftlige spørgsmål stillet direkte til en minister af et folketingsmedlem. Spørgsmålet skal angå ministerens holdning, og ministeren skal svare inden for seks hverdage.

Er situationen ændret?

Politikeren mener, at ghetto-stemplet samtidig er med til at gøre livet sværere for dem, der bor i sådan et område. Især når det kommer til jobsøgning.

- Det bliver måske mere vanskeligt at få et job, når man bor et sted, der er placeret som kriminelt. Det er svært for de unge og de mennesker, som vil have et job. Det er et stort problem, mener Nils Sjøberg.

Udover at have en skarp holdning til selve ghettolisten, ordet ghetto og områders placering på listen kalder RV-politikeren det for absurd, at Korskærparken er endt på listen på baggrund af gamle tal.

- Det er en øjeblikssituationen for snart 12 måneder siden. Det virker absurd at tage afsæt i en beregning fra 2018. Situationen kan fuldt ud være ændret siden da, og det har store konsekvenser for de mennesker, der bor i Korskærparken, siger Nils Sjøberg.

Politiker: - Horribelt

Stedfortræderen for Lotte Rod er ikke den eneste fra Radikale Venstre-lejren, der er meget lidt begejstret for både ghettolisten og Korskærparkens placering derpå.

Også partiet gruppeformand, Morten Østergaard, udtrykker søndag sin frustration på Twitter.

” Det er horribelt, at gammel statistik på en knivsæg kan stigmatisere et helt boligområde og efterlade kommune og beboere med flere problemer end de havde i forvejen. Lad os nu få folk i arbejde fremfor mere skrivebordspolitik!”, skriver han.

Morten Østergaards reagerede på et tweet fra en politisk konsulent med følgende ordlyd:

”Korskærparken i Fredericia er ny på ghettolisten, fordi de har 0,1%-point for meget udenfor arbejdsmarkedet. Det svarer sandsynligvis til 1 eller 2 personer.”

Fredericia Dagblad har mandag formiddag forsøgt at få en uddybende kommentar fra gruppeformanden på tweetet. Det er endnu ikke lykkedes.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce