Annonce
Fredericia

Korskærparken ryger ind på ny liste over boligområder med problemer: Men den mildeste af fire

Nye lister over større danske almene boligområder med sociale problemer er netop offentliggjort af Indenrigs- og Boligministeriet. Korskærparken i Fredericia er heller ikke i år på den hårdeste af fire lister - men dog røget ind på den mildeste. Arkivfoto: Morten Kiilerich
Ministerium kalder heller ikke i år boligområdet en ghetto. Men stadig for mange indvandrere, folk uden job eller uddannelse, overtal af dømte og for lave indkomster.

Fredericia: Korskærparken er heller ikke i år på Indenrigs- og Boligministeriets deciderede ghettoliste, men i stedet at finde på en ny liste over såkaldte forebyggelsesområder.

De forskellige lister, som ministeriet ikke længere ønsker kaldt ghettolister, blev offentliggjort onsdag. Der er nu 62 forebyggelsesområder i Danmark. Korskærparken er det eneste i Fredericia Kommune.

På forebyggelseslisten havner et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvis:

Annonce

"Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 procent (toårigt gennemsnit).

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet (toårigt gennemsnit).

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Vil kalde det noget andet

- Det er første gang den officielle liste over forebyggelsesområder offentliggøres, skriver Indenrigs- og Boligministeriet:

- Ændringerne af almenboligloven, som indfører kategorien forebyggelsesområder, trådte i kraft den 30. november 2021.

På forebyggelseslisten havner et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

Ministeriet forklarer også, hvorfor det ønsker betegnelsen ghetto erstattet af en anden ordlyd:

"Ordet er upræcist og fortæller ikke i sig selv noget om et boligområdes problemer. Det har alene en betydning i kraft af den historie, som knytter sigt til ordet. Det gør betegnelsen stigmatiserende og står i vejen for en varig omdannelse af de udsatte boligområder. Derfor ønskes det at omtale boligområderne på en måde, som afspejler det problem, at områderne adskiller sig fra det omkringliggende samfund og truer sammenhængskraften."

Annonce

De fire lister:

De fire nye betegnelser, som Indenrigs- og Boligministeriet selv vil bruge fremover, er Omdannelsesområder (tidligere benævnt Hårde ghettoområder og den værste kategori). Så følger Parallelsamfund (tidligere benævnt Ghettoområder) og Udsatte boligområder (tidligere også benævnt Udsatte boligområder). En ny benævnelse er som sagt Forebyggelsesområder - og altså den mildeste og den liste, Korskærparken i hvert fald det næste år er kommet på.

Annonce
Kultur For abonnenter

Anmeldelse: Sannes sang var - desværre - så svag, slidt, sølle, at det gjorde ondt at opleve

Danmark

Lørdagens coronatal: 402 indlagte med corona - og 427 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Endelig en vigtig ændring på stor travl parkeringsplads

Fredericia For abonnenter

Motorvejsstøjen eksploderer: - Jeg ville hellere have en vindmølle i min baghave

Fredericia

Fantasien når nye højder: Fredericia skal da have sit eget Eiffeltårn

Alarm 112

22-årig kaldte politiet for 'fucking svin': Det skulle han aldrig have gjort

Avisen Danmark ved Ukraines grænse til Moldova: Her splitter spørgsmålet om Rusland

Fredericia

Fredericia lider stort tab af turister: Nu skal Businessman Brown og Familien Fjeld vindes tilbage

Fredericia For abonnenter

Far krævede millionerstatning efter overfald, men fik 2900 kroner: Datters sidste håb om retfærdighed forsvandt

Ingen vil væk fra lokal virksomhed i vækst: - Medarbejderne skal have en fantastisk dag, så skal indtjeningen nok følge efter

Erhverv

Klagenævn underkender Fredericia Kommune trods klager fra naboer: Landmand skal ikke undersøge gyllelugt

Det halter med udredning af astmapatienter: I fire år troede Janne, at hun havde astma, men medicinen hjalp aldrig

Alarm 112

Udlændinge forsøgte at begå indbrud: Blev stoppet af hundepatrulje

Navne For abonnenter

Løbe- og madglad byrådspolitikers bedste råd: Vær modig og nysgerrig

Kultur

Hans blev kaldt for nazi-unge: - Det gør ondt på en lille dreng

Annonce