Annonce
Danmark

Kræftbehandling af børn kan være på vej til København: Politikere vil have minister på banen

Blandt andre Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, vil have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at forklare sig i sagen, hvor tre danske regioner frygter, at børnekræftbehandlingen skal centraliseres i København. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Sundhedsordførere kræver svar fra sundhedsministeren, efter tre regioner har udtrykt frygt for, at børnekræftbehandlingen centraliseres i København.
Annonce

Kræftsag: Sundhedsordførere fra begge politiske fløje undrer sig over, at Sundhedsstyrelsen angiveligt overvejer at flytte store dele af børnekræftbehandlingen i Jylland og på Fyn til hovedstaden. Og nu kræver de, at ministeren tager stilling til sagen.

Ifølge de tre vestdanske regioner er Sundhedsstyrelsen i forbindelse med arbejdet i en arbejdsgruppe i gang med at centralisere store dele af børnekræftbehandlingen på Rigshospitalet i hovedstaden, og det får nu sundhedsordførerne fra SF og Dansk Folkeparti til at afkræve svar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Vi kan se på kvaliteten på de jyske sygehuse, at den er god, så jeg mangler begrundelsen for, hvorfor man vil lægge dem sammen, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, der undrer sig over, hvorfor man vil placere store dele af kræftbehandlingen i København.

Annonce

Undren og overraskelse

Det samme gør SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, og De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Jeg er stærkt imod, da det ikke er fagligt begrundet, og da det vil blive en kæmpe belastning for familier med kræftramte børn, siger Per Larsen.

- Det er jeg overrasket og irriteret over. Vi har ikke brug for at centralisere så meget, som vi gør på sundhedsområdet. Særligt når det handler om børn, er det vigtigt at tale i nærområder, og jeg kan ikke se en saglig begrundelse for en centralisering, siger Kirsten Normann Andersen.

Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview om sagen og vil hverken be- eller afkræfte, at der er planer om at centralisere børnekræftbehandlingen på Rigshospitalet. Heller ikke Magnus Heunicke har ønsket at stille op til interview, så længe Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe ikke er færdig med sine anbefalinger.

Men skal man tro Liselott Blixt, er det ikke for tidligt at reagere på frygten fra de tre regioner:

- Nu har jeg sidder lang tid nok i sundhedsudvalget, så jeg ved, at der går ikke røg af en brand, uden at der er ild i den. Så man skal være tidligt ude, hvis man skal have lagt noget ned eller skiftet en holdning, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Politikere undrer sig også efter Enhedslistens kritik: Hvor mange kommunale millioner er der sat af til folkeskolen?

Fredericia

Enhedslisten retter mistanke mod eks-borgmester og kommunaldirektør: Frygter udvalgssager er blevet fjernet og velfærdsbudget er pustet kunstigt op

Fredericia

Xenia afleverer sine børn for at kunne passe andres: - Folk gør bestemt, hvad de kan

Fredericia For abonnenter

Skal jonglere mellem morhatten, lærerhatten og arbejdshatten: Mette føler ikke, hun slår helt til

Annonce