Annonce
Debat

Krænkelsesdebatten har store bivirkninger

Torben Busk. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Læserbrev: Der er tiltagende risiko for, at krænkelsesdebatten efterlader vort samfund i sørgelig armod.

For hvad er det for et samfund, vi får, hvis stadig flere går og er bange for at blive beskyldt for at krænke andre eller måske selv blive offer for krænkelser?

Jeg taler ikke om den politiske verden, for her er krænkelsesfortællingen noget, som i stigende grad bliver brugt i et magtspil. Det er ulækkert og fortjener kun foragt.

Men andre steder - ude blandt os helt almindelige mennesker. Hvad gør det alt sammen ved os?

Det har i hvert fald allerede reduceret vores frie ytringer. Det viser sagen om de kontroversielle Muhammed-tegninger os med stor tydelighed. Vi passer i dag meget mere på, hvad vi offentligt siger, skriver og tegner.

Krænkelsesdebatten truer også spillet mellem kønnene. Vi undertrykker det umiddelbare og anerkendende. Vi undgår i stigende udstrækning komplimenter og opmuntrende ord.

Det gør os kønsløse og initiativforladte, og det gælder sikkert både kvinder og mænd.


Debatten skræmmer også lederne, som stille og roligt vil prioritere at ansætte medarbejdere af eget køn eller observans. Det skader både ligestilling og mangfoldighed.

Torben Busk


Debatten skræmmer også lederne, som stille og roligt vil prioritere at ansætte medarbejdere af eget køn eller observans. Det skader både ligestilling og mangfoldighed.

Krænkelsesfokuseringen gør det også meget sværere, mindre impulsivt og helt sikkert mere kedeligt at finde en kæreste. Selv en mand kan jo nu føle sig frygtelig såret af klap i numsen og hænder på låret.

Den stigende krænkelsesparathed vil fremover også i højere grad komme til at dreje sig om krænkelse af personlighed, faglighed, etnicitet og en masse andet. Niveauet for at føle sig krænket vil nemlig falde i takt med debattens tiltagende styrke.

Debatten gør naturligvis også noget godt. Den vil helt sikkert være med til at nedsætte krænkelser og sexovergreb fra personer i særlige magtpositioner. Det er en vigtig sejr og et kæmpe fremskridt.

Men bivirkningerne skræmmer mig. Og de kan ikke stoppes, i hvert fald ikke lige med det samme.

Vi er på vej ind i en længere periode, hvor ytringsfriheden er under pres, hvor frygten for at krænke gør samfundsdebatten blodfattig, og hvor mødet mellem kønnene bliver mindre intens og pirrende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Annonce