Middelfart: En 83-årig kvinde blev narret, da hun onsdag eftermiddag åbnede døren for en ung mand. Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
Under påskud af at ville have vekslet en 20'er til enkroner, lykkedes det gerningsmanden at stjæle et dankort fra et indkøbsnet i entreen.
- Vi ved endnu ikke, om han har nået at misbruge dankortet, fortæller politikommissær Jens Friis Christensen, Fyns Politi.
Politiet har endnu ikke fået fat på gerningsmanden, men har følgende signalement:
Mand, 20-25 år, kraftig af bygning og brun i huden. Han talte dansk med accent og var iført hue og sort mundbind.