Annonce
Sport

Kragh fejrede med vin og champagne: Jeg skulle nyde det

Franck Faugere/Ritzau Scanpix
Søren Kragh Andersen holdt tale for sit hold og fik en god middag efter sin etapesejr i Tour de France.
Annonce

Hvordan sover man, efter at man har vundet sin første etapesejr i Tour de France?

Ikke helt så godt som sædvanligt er svaret, hvis man spørger Søren Kragh Andersen. Lørdag kørte han alene over målstregen i Lyon som vinder af 14. etape, og sent om aftenen fordøjede han de mange indtryk.

- Jeg gav mig selv tid til at ligge og høre lidt musik, slappe af, nyde det og ikke stresse for meget over, at nu skal jeg falde i søvn. Du falder ikke i søvn så nemt som andre dage på grund af tanker, følelser og adrenalin, siger han før starten på søndagens etape.

Men det tager den 26-årige cykelrytter fra Strib gerne med efter det, der må betegnes som karrierens største resultat indtil videre.

- Det var en speciel dag og aften. Jeg er stadig lidt målløs, men jeg prøver stadig at nyde det igen i dag.

- Vi fik en god middag med et glas vin og et glas champagne. Så det var meget afslappet, siger han.

Som traditionen foreskriver, holdt Søren Kragh Andersen en lille tale for holdet til middagen lørdag aften.

- Man bliver nødt til at rejse sig op og skåle for holdet. Der er ikke nogen ryttere her, der kan præstere uden et hold bag sig.

- Der er et stort hold bag os ryttere. Vi får al kreditten, men der er mange bag os, som hjælper os hver dag. Jeg skulle takke dem, og så kunne de også få lov at få sig et glas champagne.

Afslapning bliver der ikke meget af for Søren Kragh Andersen og resten af Sunweb-holdet søndag eftermiddag.

For uanset hvordan du kører 15. etape, bliver det hårdt. Rytterne skal i løbet af knap 175 kilometer forcere tre store bjerge, og den hårde etape slutter på toppen af Grand Colombier.

/ritzau/

Annonce
Alarm 112

Tyve har kig på dyrt elværktøj

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia For abonnenter

Borgmester afviser beskyldninger: FHK har lige så gode vilkår som alle andre

Annonce