Annonce
Trekantområdet

Krav om mundbind skræmmer gæsterne væk: Kolding-kæde har modtaget aflysninger for 1 mio. kr.

Adm. direktør for Restaurant Flammen, Piet Klein, fortæller, at kæden samlet set har modtaget aflysninger svarende til en mio. kr. efter kravet om mundbind blev meldt ud. PR-foto
Har man lyst til at gå ud og spise, så er det let at få bord stort set alle steder, for mange af de lokale restauranter og cafeer har modtaget masser af aflysninger efter de nye corona-restriktioner blev annonceret.
Annonce

Kolding: Det har ramt Koldings spisesteder hårdt, at der nu er krav om, at man skal bære mundbind, når man står eller går i en restaurant.

Hos restaurantkæden Flammen, som har hovedsæde i Kolding og driver 15 restauranter landet over, herunder på Haderslevvej i Kolding, mærker man, at omsætningen falder i kølvandet af de skærpede restriktioner for restaurantbesøg, som blev meldt ud fredag 21. august.

- Det er ikke for at pive, og vi vil hjælpe alt, hvad vi kan for at stoppe smitten, men det er lidt hårdt at se, at det nu er restaurationsbranchen, som igen bliver pålagt ekstra restriktioner, siger adm. direktør for Flammen Piet Klein.

Kæden har konkret modtaget aflysninger for hvad, der svarer til en mio. kr. som følge af kravet om mundbind, oplyser direktøren.

Også hos den italienske restaurant Rafaels i Slotsgade er aflysningerne tikket ind.

- Vi har haft mellem 15 til 20 aflysninger på selskaber. Mange fra forretningsfolk og en del på julefrokoster, forklarer indehaver Pierre D'erfurth.

Annonce

Nægter mundbind

Hos restauratør Rasmus Iversen, der driver Madkælderen på Koldinghus, Lillis is og Nicolai Café i Skolegade, har man ligeledes modtaget "enormt mange aflysninger af selskaber". Isbutikken og Madkælderen kører dog fint i hverdagen, mens det ser noget mere sort ud hos Nicolai Café.

- Det er rigtig skidt. Når folk skal have mundbind på på vej ind i biografen, så mister vi alt salg i baren. Og så kommer der bare ikke ret mange gæster i biografen, og det er vi afhængige af, forklarer Rasmus Iversen.

I Kolding Storcenter har Cafe Eiffel, som ligger lige ved biografen, mærket et fald i omsætningen på omkring 10 pct. den seneste uge. Det skyldes blandt andet, at nogle folk ikke vil iføre sig mundbind for at kunne komme ind og spise på cafeen.

- De fleste tager det pænt, men vi har nogen, som går igen og siger, at det vil de ikke. Så vi mister lidt på det. Det er mest den ældre generation. Der er ikke nogen problemer med de unge, fortæller indehaver Bente Blum.

Hun synes også selv, at det er skørt, at en cafe som hendes, der ligger i åben forbindelse med gaderne i Koldings Storcenter, skal kræve mundbind på.

- Folk synes, det er noget pjat, fordi vi ligger så åbent. Lige så snart du træder et halvt skridt ind her, så skal du have mundbind på, og det er helt godnat sådan et sted som vores.

Hun håber, at kravet udvides til også at omfatte de øvrige butikker i storcentret, så reglerne er ens for alle forretningsdrivende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Smittetallet steget med fem

Danmark

Få overblikket: Her er de nye restriktioner, der gælder fra mandag

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Annonce