Kreditorer har 70 millioner kroner til gode i teatret: Kommunen har flest penge i klemme
Tarzan-forestillingens tur til hovedstaden var en af brikkerne til Fredericia Teaters konkurs. Flytning af forestillingen til Falkonersalen, leje af salen og mange andre udgifter kunne ikke betales af de indtægter, forestillingen indbragte. Kurator har nu skønnet, at der er krav på omkring 70 mio. kroner i konkursboet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Kurator har sendt kreditormeddelelse ud til de mange, som har penge til gode i det konkursramte Fredericia Teater. Gældsbogen er ikke gjort op, men skønnet er, at kravene ender på 2,8 mio. kroner til blandt andet lønninger og dertil 67 mio. kroner i såkaldte usikrede krav. Kommunen er den største kreditor.