Annonce
Danmark

En dyr weekend for Danmark

Kristian Jensen (V), MF. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

På fredag har de fleste danskere pakket feriekufferten enten for at være klar til at tage af sted på tiltrænge ftrie eller for at gøre klar til at vende hjem, hvis deres ferie lå tidligt i år. Men ikke Statsministeren. Hun har pakket arbejdstasken og skal til sit hidtil sværeste EU-topmøde.

Efter flere års forberedelse og forpostfægtninger er det nemlig tid for at banke en aftale på plads om EU’s budget for de kommende syv år. En aftale, som ikke kun indeholder milliarder af euro, men også masser af national stolthed, bekymring for sammenholdet i EU’s 27 tilbageværende lande og ikke mindst personlig forfængelighed.

Danmark har bevæget sig ned ad træet fra den oprindelige position om at fastholde budgettet på 1,0 % af EU’s BNI. Selv om vi ikke stod helt alene, så var kampfællerne fra Sverige, Østrig og Holland ikke stærke nok som alliancepartnere til at fastholde den stejle position som ”sparebande”. Med opbakning fra SF, RV og K har regeringen fået et temmelig fleksibelt mandat til blot at gå efter et resultat ”så tæt på en procent som muligt”. Dermed har Statsministeren fået det nødvendige rum til at forhandle. Og det får hun brug for.

Tyskland har netop overtaget formandskabet for EU i 2. halvår af 2020. De har mange ambitioner om at bringe EU i front på både digitalisering og klimaområdet. Samtidig vil håndteringen af coronakrisen og sikring mod en 2. bølge af sygdomstilfælde fylde rigtig meget. Derfor er Tyskland opsat på, at lukke budgettet hurtigt, så det ikke får lov til at skubbe de andre prioriteter i baggrunden. Og det betyder, at det kommende topmøde med stor sandsynlighed bliver stedet, hvor viljer skal bøjes og checkhæfterne skal findes frem.

Det er altid et kæmpe opgave at forhandle rammerne for EU’s budget i de næste syv år. Men når det så kommer oven i en historisk pandemi, en skarp økonomisk krise og et i forvejen tyndslidt forhold mellem landene, så bliver opgaven helt gigantisk.

Derfor drog mange EU-kendere også et lettelsen suk, da formandskabet 1. juli overgik fra det uprøvede Kroatien til det supererfarne Tyskland. At formandskabet samtidig gik fra et lille modtagerland til et stort bidragerland vil også hjælpe med til at skabe et nødvendigt kompromis.

Sparebanden har været fastbesluttet på at holde budgettet i ro for at kunne prioritere pengene til nationale initiativer i stedet. Omvendt har særligt de sydlige lande argumenteret for, at større solidaritet vil betyde at det indre marked vil fungere bedre og at virksomhederne i de velstående lande i nord vil klare sig bedre, hvis hele EU hjælpes på fode.

Nogle gange skal en forhandling skæres til, så man kun har det absolut vigtigste på bordet og kan fokuseres fuldt ud på det. Andre gange er det nødvendigt at smide mest muligt på bordet, for at hver deltager kan trække sine egne prioriteter og sejre frem og gemme nederlagene lidt af vejen. Det kan en erfaren forhandlingsleder styre og ændre i løbet af forhandlingerne, men det kræver, at man har gjort sine forberedelse godt nok.

Denne gang er holdningerne så forskellige til både budgettets størrelse, anvendelsen af midlerne, hjælpepakkens kriterier og andel af lån eller støtte, at jeg forventer, at Merkel vil lægge rigtig mange emner på bordet, så der kan blive sejre og nederlag til alle parter.

Hvis man skal vove det ene øje, så vil et godt bud på et budgetkompromis lyde:

· Et budget, som er større end Danmarks ønsker, men markant mindre end Europa-Parlamentets forventninger.

· Fastholdelse af en vis form for rabat til de nuværende rabatmodtagere

· Stor hjælpepakke, som primært vil være lånebaseret, men en større del vil også være direkte støtte, som ikke skal betales tilbage.

· Et budget med mere vægt på klima end hidtil, men mindre end ønsket fra dansk side.

At Tyskland mener det alvorligt, når de forventer en aftale i weekenden understreges også af, at stats- og regeringslederne skal mødes fysisk i Bruxelles for første gang siden coronakrisens start. Det er nemlig stadig sådan, at når de sværeste beslutninger skal tages og de hårdeste forhandlinger skal gennemføres, så kræver det, at politikerne sidder sammen, ser hinanden i øjnene og kan mærke hvornår man har presset det maksimale ud af situationen.

Når Danmark så alligevel ender med at stemme for, så skyldes det, at vi tjener meget, meget mere på EU samarbejdet. Både i form af direkte arbejdspladser og indtjening, og i form af politisk indflydelse på beslutninger vi alligevel kommer til at leve under. Derfor er EU-samarbejdet vigtigere end at stå stivnakket på præcis 1 %.

Statsministeren har nok pakket kufferten, men hun får ikke brug for solcremen. For det bliver en weekend, hvor hun næppe kommer uden for forhandlingslokalerne. Hun vil kæmpe hårdt, men sikkert forgæves, for at holde budgettet så tæt på 1,0 % af BNI som muligt. Det tegner til at blive en dyr weekend for Danmark, men en nødvendig pris for et EU-samarbejde, som er meget mere værd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Fredericia For abonnenter

Plads til 3. halvleg i idrætscenter: Ny café, billetsalg og slænge-område samles

Fredericia

Borgmester varsler mere hjemmearbejde: Få coronasmittede i Fredericia må ikke blive en sovepude

Annonce