Annonce
Fredericia

Kristian vil skabe brød-begejstring i Skærbæk

Kristian Andersen og PA Brød rykker ind hos Dagli'Brugsen i Skærbæk. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
PA Brød rykker ind i Dagli'Brugsen, hvor Lagkagehuset hidtil har stået for bagebrødet.
Annonce

Skærbæk: Fredag morgen får Skærbæk en ny bager. Det sker, når PA Brød slår brød op i Skærbæks Dagli'Brugsen.

- Vi har i et år haft butik i Superbrugsen i Erritsø. Og vi oplever, at kunder kører fra Skærbæk til Erritsø for at købe vores brød og kager. Så vi tror og håber, at folk i Skærbæk vil tage godt imod os. Vi vil i hvert fald gøre os umage for at gøre dem så brød-glade som muligt, siger Kristian Andersen, der er fjerde generations bager hos PA Brød.


Det bliver godt at åbne i Skærbæk.

Kristian Andersen, PA Brød


I løbet af ugen har PA Brød og Dagli'Brugsen indrettet butikken med blandt andet en ny bagerdisk, så de er klar til åbningen på fredag.

- Vi byder velkommen klokken 7:30 - altså laangt op ad formiddagen for en morgenfrisk bager, siger Kristian Andersen med et smil.

Annonce

Hjemmetid er kagetid

I denne tid, hvor mange er nødt til at være mere hjemme end normalt, kan Kristian Andersen konstatere, at der ryger lidt flere kager over disken.

- Hjemmetid er kagetid. Og nu kommer så både fastelavn og VM i håndbold. Så vi er klar med fastelavnsboller og VM-tærte, siger han.

Afdelingen i Skærbæk placeres inde i Dagli'Brugsen og vil blive betjent af Dagli'Brugsens personale. I Erritsø er det PA Brøds egne folk, der står i bagerbutikken.

Afdelingen i Skærbæk får leveret brød fra PA Brøds bageri i Vejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Opfordring til de shopping-ivrige: Byt dine julegaver til vintervarer og hjælp butikkerne økonomisk

Fredericia

Butiksformand: Corona var den øjenåbner der skulle til - nu er det de fysiske butikkers tur

Annonce