Annonce
Fredericia

Kritik af 37 timers mulighed for pasning: Passer ikke til forældres arbejdstid

Skal de mindste passes 30, 37 eller 47,5 timer om ugen. Det kan forældrene vælge efter 1. januar. Arkivfoto
I fremtiden kan forældre vælge mellem at få børnene passet i daginstitution i 30, 37 eller 47,5 time. Høring hen over sommeren gav kun få svar, hvor der var kritik af 37 timers modul, som forældre med fuldtidsjob ikke kan se sig i.

Fredericia: Forældre og institutioner skal fremover rette ind efter at børn kan passes i moduler på 30, 37 eller 47,5 timer om ugen. Forældrene kan vælge mellem de tre moduler, hvor der i dag er fem forskellige moduler.

- Vi har haft modulerne til høring, og det gav ikke så mange svar hen over sommeren. Men vi er blevet enige om, at vi følger indstillingen om, at det er de tre pasningsmuligheder, der kommer til at gælde fremover, siger Pernelle Jensen (V) efter børne- og skoleudvalget onsdag konfirmerede den nye modelordning.

Modulerne ændres for at skabe en bedre sammenhæng for institutionerne og for at efterkomme ønsker fra forældrene om nye time-ordninger.

Der har været efterspørgsel på bl.a. et 37 timers modul, har Pernelle Jensen tidligere forklaret, og det bliver nu en realitet.

Vi har haft modulerne til høring, og det gav ikke så mange svar hen over sommeren.

Pernelle Jensen (V)

37 timer var et ønske

Men 37 timers modulet er imidlertid også udsat for kritik i høringen.

- Hvilke forældre med 37 timers arbejdsdag kan bruge 37 timers pasning til noget, lyder det bl.a. i et høringssvar.

I et andet høringssvar er der kritik af, at der ikke er en mellemvej til 47,5 timer.

- Det midterste på 37 timer er håbløst for vi forældrepar, hvor begge er på fuldtid. Det tvinger os til at betale for en 47,5 timers plads, når bare vi har behov for 40 timer. Jeg synes, det er for dårligt, at vi tvinges til at betale for så mange timer, som ikke bruges! Modulerne burde hedde: 32 timer, 40 timer og 47,5 timer. Så passer det noget bedre med intervallerne mellem hver spring. Dét ville være retfærdigt, lød det fra en mor.

Men modulerne skulle imødekomme de flestes ønsker og bliver en realitet fra 1. januar.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Åbent brev til byrådet i Fredericia: Tænk disse punkter ind i arbejdet med næste års budget

Læserbrev: På det ugentlige tværpolitiske, offentlige møde i Demokraticontaineren i Kanalbyen var emnet tirsdag 10. september "Velfærdspolitik i de kommende år i Fredericia". Som sædvanlig var der en livlig diskussion i en positiv ånd. Samtalen foregik endnu en gang på tværs af partiskel og andre interesser. Mødet endte ud med enighed om at opfordre byrådspolitikerne til at tænke nedenstående punkter ind i arbejdet med næste års budget. Vi håber, I vil sætte fokus på de svageste borgere og på arbejdsmiljøet for de kommunalt ansatte. Der var enighed om, at velfærden generelt skal være i centrum, og følgende områder blev specifikt nævnt som indsatsområder: Folkeskolerne. Der er kun fem kommuner i landet, der bruger færre økonomiske midler pr. elev. Var det en ide og en mulighed at tildele midlertidig "førtidspension” til syge borgere, så de får ro til at komme sig og samle kræfter, inden der tages stilling til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet? Fritidstiltag for den ungdomsgruppe, der ikke er knyttet til Ungdommens Hus. Sikring af, at frivillig indsats ikke på nogen måder indregnes i normeringsbehovet. Personale nok til at tage sig dybtgående nok af de underretninger, der indsendes til familieafdelingen. For at fremme arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal der være mindre kontrol og mere tillid, og i den sammenhæng vil det være en god idé at lade en stor del af arbejdsprocesserne bestemmes af selvstyrende teams. Det er vigtigt, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for de områder, der vedrører velfærden. Når forholdene er gode for de kommunalt ansatte, er der stor sandsynlighed for, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for disse områder, så der på sigt kan blive et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere at vælge imellem. Det er væsentligt, at der bliver lagt endnu mere vægt på et positivt og inkluderende menneskesyn i den kommunale organisation. Vi ønsker byrådet rigtig god arbejdslyst i processen med budgetforhandlingerne!

Annonce