Annonce
Danmark

Kritik af tilskudsordning: Kræftpatienter betaler op mod 50.000 kroner for tandlægeregninger

Tilskudsordning til kræftpatienter møder stor kritik fra Tandlægeforeningen. Arkivfoto: Morten Pape
Kræftpatienter, der har fået strålebehandling i hovedet eller halsen, oplever ofte store tandproblemer. Tilskudsordning møder nu stor kritik fra Tandlægeforeningen, der mener, at den er for bureaukratisk og påvirker patienterne negativt.

Tandproblemer: Hvis man som hoved-hals-kræftpatient har fået strålebehandling eller kemoterapi, vil man sandsynligvis opleve, at knækkede tænder, huller og infektion i munden bliver dagligdag. Men ifølge Sundhedslovens §166 kan kræftpatienterne søge om tilskud til tandbehandling, hvis patienten kan dokumentere betydelige tandproblemer på grund af strålebehandling af kræftsygdomme i hoved- eller halsområdet.

Selv om man hos Tandlægeforeningen mener, at det er godt, at der eksisterer en tilskudsordning, der kan hjælpe kræftpatienterne med deres tandproblemer, mener man ikke, at det er en fuldendt paragraf - tværtimod.

- Måden, man håndterer paragraffen på, er alt for bureaukratisk, og patienterne oplever for lang ventetid fra de søger om tilskud til de får en afklaring. Man mangler at tage højde for at forebyggelse, når man har fået diagnosen, når man får behandling og efter behandlingen er nødvendig, fortæller Susanne Kleist, der er formand for Tandlægeforeningen.

Annonce

Jeg ville ønske, at der var mere tillid i ordningen. Hvis patientens egen tandlæge vurderer, at skaden er opstået på grund af kræftbehandlingen, bør man have tillid til behandleren, så man ikke også skal bruge tid på at få regionen til at vurdere hver enkelt patient.

Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

En del af kræftpakken

Paragraffen om tilskud til tandbehandlinger hos kræftpatienterne træder nemlig først i kraft, når patienten begynder at få problemer med sine tænder. Og de skader mener Susanne Kleist kunne være undgået, hvis man havde startet en forebyggende behandling, allerede da patienten fik stillet sin diagnose.

Derfor mener Tandlægeforeningen, at forebyggende tandbehandlinger af hoved-hals-kræftpatienter bør være en del af den kræftpakke, som kræftpatienter bliver henvist til, når de får konstateret kræft, eller hvis der er mistanke om kræft hos patienten.

- Vi kan se, at hoved-hals-kræftpatienterne er hårdt ramt. Hvis man får strålinger i hovedet eller halsen, bliver man ofte tør i munden eller får ømme slimhinder, hvilket betyder, at man får svært ved at børste tænder. Og derfor har man blandt andet brug for ekstra tandrensninger, så man undgår huller eller tandkødsbetændelse.

- Når man i forvejen bruger rigtig mange penge på at behandle patienterne for kræft, er det ærgerligt, at man ikke også bruger ressourcer på forebyggelse. Det gør forløbet bedre for patienterne og medfører en lavere sygdomsfrekvens efter behandlingen.

Sociale udfordringer

Men fordi tilskuddet til forebyggende behandlinger på nuværende tidspunkt ikke er en del af kræftpakken, kan det i sidste ende have store konsekvenser for kræftpatienterne, hvis man spørger Susanne Kleist.

- Det giver patienterne en ekstra usikkerhed, at de ikke ved, om de kan få tilskud eller ej. Og så kan det også være med til at udfordre dem socialt.

- Hvis de mister en fortand og venter på at få godkendt deres ansøgning, kan det betyde, at de må gå rundt uden fortand, indtil deres ansøgning er godkendt. Det gør det svært for dem at opretholde deres sociale liv. Patienter, der i forvejen er svage, bliver endnu mere udsatte.

Forstå §166 i Sundhedsloven

1. Paragraffen giver bestemte grupper af patienter mulighed for tilskud til tandbehandling. Det gælder patienter, der har fået kemoterapi, strålebehandling, patienter med Sjøgrens Syndrom eller patienter med en medfødt sjælden sygdom.

2. Hos patienterne, der har fået enten kemoterapi eller strålebehandling, er det kun muligt at få tilskud til tandbehandling, hvis patienten kan dokumentere, at han eller hun har fået betydelige tandproblemer på grund af kemoterapi eller strålebehandling - og ikke udelukkende fordi vedkommende har modtaget behandling for sin kræftsygdom.

3. Patienten kan få tilskud til forebyggelse og behandling af tandsygdomme, som er opstået på grund af kemoterapi, strålebehandling i hoved- eller halsområdet, eller som er relateret til Sjøgrens Syndrom eller en medfødt sjælden sygdom.

4. Den region, som patienten bor i, skal godkende patientens ansøgning, før vedkommende kan få tilskud til tandbehandlinger.

5. I 2016 var der en årlig egenbetaling på 1.815 kroner for patienten. Tilskuddet fra regionen er uafhængig af patientens indkomst og eller formue.

Kilde: Tandlægeforeningen

Patienten skal selv betale

Hvis patienterne skal søge om tilskud til tandbehandlinger, skal de kunne dokumentere betydelige tandproblemer efter strålebehandling eller kemoterapi, hvilket betyder, at de selv skal betale for en undersøgelse af tænderne samt røntgen.

Ifølge Susanne Kleist er det en selvfølge, at man skal kunne dokumentere skaderne på tænderne, men hun mener dog ikke, at det er noget, som patienten selv skal betale for. Ligesom patienterne selv betaler for tandbehandlinger, indtil et eventuelt tilskud godkendes.

- Når man er ramt af kræft, er man som regel meget ked af det og berørt af situationen. Og derfor er det ikke retfærdigt, at man som patient samtidig skal tænke på at finde penge til behandling af tandproblemer, man ikke selv er skyld i.

Og det er ikke småpenge, der er tale om, når det kommer til tandlægeregninger. Ifølge Susanne Kleist har flere patienter måttet betale 30-50.000 kroner for tandbehandlinger, indtil deres ansøgning blev godkendt, hvilket i flere regioner kan tage op mod et år.

Formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, mener, at tilskuddet til tandbehandlinger bør være en del af den samlede kræftpakke, så patienterne ikke selv skal betale for deres behandlinger. Foto: Les Kaner, Tandlægeforeningen.

Lad tandlægen bestemme

Og netop den lange ventetid og store egenbetaling mener Susanne Kleist, at man ville kunne ændre på, hvis man undlod at lade regionerne afgøre, hvem der skulle have tilskud til tandbehandlinger.

I dag sender patientens egen tandlæge et overslag ind til regionen, som efterfølgende vurderer, om patienten er berettiget til at få et tilskud.

Men spørger man Tandlægeforeningen, er der ingen tvivl om, at det i højere grad vil gavne patienterne, hvis det udelukkende var patientens egen tandlæge, der tog beslutningen om tilskud eller ej.

- Jeg ville ønske, at der var mere tillid i ordningen. Hvis patientens egen tandlæge vurderer, at skaden er opstået på grund af kræftbehandlingen, bør man have tillid til behandleren, så man ikke også skal bruge tid på at få regionen til at vurdere hver enkelt patient.

- Det er tandlægen, der kender patienten, og derfor bør det også være tandlægen, der vurderer, om patienten skal tildeles et tilskud til sine behandlinger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister, Magnus Heunicke, på hvorfor patienterne skal kunne dokumentere betydelige tandproblemer ved strålebehandling, før de er berettigede til tilskud, samt hvorfor patienterne ikke kan søge om tilskud fra det øjeblik de er diagnosticeret med kræft, men først når de oplever konsekvenserne af behandlingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce