Annonce
Debat

Kronik: Beskyttelse af vores privatliv på nettet - Data om os flyver rundt, uden at vi er bevidste om det

Illustration: Gert Ejton

En martsdag i 2015 havde 15-årige Sofie sex med en jævnaldrende fyr. Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt i. Desværre havde fyren to venner, der optog dem med deres mobiltelefon og spredte videoen på nettet i en Facebookgruppe og på Messenger. Det er den sag, der går under navnet Umbrella-sagen.

De to drenge fik et år senere en bøde på 2.000 kroner. Videoen nåede ud til 4.700 personer, og selv om politiet fjernede den fra det åbne internet et år efter delingen, gik der yderligere et år, før Facebook fjernede billederne fra sine lukkede fora. Omkring tusind mennesker er efterfølgende blevet sigtet, og flere end 300 dømt for at besidde eller dele børneporno ved enten at have gemt eller videreformidlet videoen.

Sagen er et af de groveste danske eksempler på, at private stunder ikke altid længere er private. Vores digitalt integrerede liv gør det nemlig muligt for os at omdanne egne og andres gøren og laden til dataspor på nettet med de teknologier, som vi bærer med os. Smartphones kobler os ikke kun op til internettet. De omdanner også andre mennesker til dataspor, som kan være svære, hvis ikke nærmest umulige at slippe af med igen.

Annonce

Den største ændring i det datadrevne samfund i forhold til industrisamfundet handler derfor ikke om, at der er blevet rykket ved grænserne mellem de offentlige og private sfærer, men om et omfattende kontroltab. Vores datajeg skabt af andre mennesker cirkulerer på internettet uden for vores kontrol. Det bliver delt med andre, vi ikke har godkendt, og med flere end vi havde til hensigt. Vores video, tekst eller billede bliver taget ud af sammenhængen og får pludselig et andet formål, end det var meningen. Der opstår ufrivilligt en ny datasituation.


Konsekvensen er, at data om os flyver rundt i verden, uden at vi er bevidste om det, og uden at vi ved, hvad de bliver brugt til. Det kan skade både os selv, vores elskede, vores samfund og de værdier, vi sætter højt.


Særligt unge i dag kan ikke undgå at efterlade sig dataspor, når de digitalt er sammen med vennerne, laver digitale tests eller bruger Chromebooks i skolen. De kan altså ikke bare flytte sig væk fra datajeget, for deres personlige, digitale medier befinder sig stadig i deres lommer, og selv hvis de fjernede dem, ville data stadig buldre løs på internettet i baggrunden.

I hverdagen træder alle ulemperne ved datadeling i baggrunden. Vi søger frit fra tankerne på Google efter svar på spørgsmål, som vi ikke engang ville spørge vores veninder eller kæreste om. For ulemperne er ofte mere abstrakte end de konkrete fordele her og nu.

I 2015 afgjorde Finanstilsynet, at forsikringsselskaber måtte anvende data fra samarbejdspartnere såsom supermarkedskæder og offentligt tilgængelige data på internettet i forsikringssager, hvis der var grund til det. Det gælder også, hvis vores sociale medieprofil er offentlig, eller vi skriver offentlige beskeder til andre. Og det er først, når et forsikringsselskab eller en kommunalforvaltning bruger en Facebookdeling imod os, at alvoren går op for os.

Det er et veldokumenteret fænomen, at vi deler data for at få noget ud af det her og nu. Det kalder internetforskere for privatlivsparadokset. Det består i, at vi principielt gerne vil beskytte vores privatliv, men alligevel vælger vi de bekvemme løsninger, også selv om vi så vælger privatlivsbeskyttelse fra.

Privatlivsparadokset betyder, at vi giver private virksomheder mere eller mindre frie hænder til at indsamle data om os, så længe de gør vores liv bare lidt lettere. For eksempel har to internetforskere, amerikanske Ralph Gross og italienske Alessandro Acquisti, vist, hvordan standardindstillinger i internettjenester betyder utrolig meget for, hvordan vores privatliv er beskyttet. Vi ændrer simpelthen ikke standardindstillingerne, for vi vil bare gerne i gang med at bruge appen og have, at den fungerer optimalt lige her og nu.

Politikere har forsøgt at regulere sig ud af privatlivsparadokset ved at gøre det til en pligt for virksomheder at få brugernes informerede samtykke, så nu skal vi klik, klik, klikke hele tiden for at komme ind på en hjemmeside. Men samtykkeerklæringer er lange og uforståelige, og ofte kommer de vigtigste informationer nederst. Ingen læser samtykkeerklæringerne, som også studiet af gymnasieeleverne viste. Jeg har kaldt det en ikkeinformeret samtykkekultur.

Når vi efterlader dataspor, bliver for eksempel butikkerne i stand til at se på andre kunder med lignende adfærd. Og ved hjælp af kunstig intelligens og tilstrækkeligt mange data kan de give kvalificerede gæt på, hvad der er fællestræk ved netop denne kundegruppe. Det er værdifuld viden, når de vil finde ud af, hvilke kunder de skal tiltrække for at tjene flest penge – og hvor de skal placere reklamer rettet præcis til disse kunder. Det er derfor et vigtigt spørgsmål i et samfund med stigende brug af kunstig intelligens, om jeg bare altid kan afgive mine data, hvis det går ud over andre, der ligner mig.

Konsekvensen er, at data om os flyver rundt i verden, uden at vi er bevidste om det, og uden at vi ved, hvad de bliver brugt til. Det kan skade både os selv, vores elskede, vores samfund og de værdier, vi sætter højt.

Kronikken er et uddrag fra bogen ”Data” (60 sider) af Anja Bechmann og er en del af serien Tænkepauser – viden til hverdagen. Bogen er udkommet mandag den 7. juni på Aarhus Universitetsforlag.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Karsten istandsatte tidligere kirke med hjælp fra kendt arkitekt - nu skal den sælges

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Er dette løsningen? Kaos-kryds skal måske udstyres med hjemmelavede skilte

Fredericia For abonnenter

Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil hjælpe de ansatte: - Familieafdelingen skriger på flere flere folk

Alarm 112

Pjedsted indhyllet i røg under halmbrand: Ejer bliver nu sigtet

Fredericia

Efter kritik af udledning af grundvand fra Kanalbyen: Miljørapport viser ingen overskridelser

Debat For abonnenter

Dagens leder: Jacob, Jacob, hvor er du?

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Flere nye boliger og plejehjem - og mere respekt for det enkelte menneskes behov, tak

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Genåbning af Nørreport trækker ud: Men nu lysner det for bilisterne

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Fredericia

Efter to års pause: Studenter var tilbage på  Landsoldatpladsen

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Fredericia

Lille parti med stort valgprogram: Men personsager vil også fylde i efteråret

Annonce