Annonce
Debat

Kronik: Stavnsbåndet er ophævet i landbruget, men

Illustration: Gert Ejton

På trods af at landbruget i mange år har været hovederhvervet i Danmark, var ansatte i landbruget den dårligste del af det danske arbejdsmarked. Der går en lige linje fra stavnsbåndet over tyendeloven, medhjælperloven til vore dages omfattende brug af udenlandske arbejdere ofte under kummerlige forhold.

I år er det 100 år siden, at tyendeloven blev ophævet og afløst af medhjælperloven, stadig med en grov forskelsbehandling af landbrugsmedhjælperen i forhold til andre ansattes rettigheder.

Christian 6. indførte som en af sine første handlinger stavnsbåndet i oktober 1730. Begrundelsen var, at herremændene havde problemer med at holde styr på tjenestefolkene. Mange løb af pladsen, fordi herremændene og deres forvaltere mishandlede dem.

Annonce

Ingen bondekarl måtte forlade sin tjeneste uden at have udtjent, fået pas og skudsmål af sit herskab. Ingen bondekarl måtte begive sig fra det gods, hvor han var født, så længe hans husbond kunne skaffe ham tjeneste, medmindre han havde alderen til at blive værnepligtig. På et tidspunkt gjaldt det alle mellem 9 og 40 år.

Stavnsbåndet gav fuld tugtelsesret over hoveribønder og tyendet. Og først i 1787 blev de værste torturredskaber, lænker, lange piske, spanske kappe og træhesten, forbudt i afstraffelsen af hoveribønderne. I 1788 blev stavnsbåndet ophævet for de små bønder, men for tyendet - tjenestekarle og piger – havde herremanden stadig frie muligheder for afstraffelse. Tyendet var andenrangsborgere.

I 1854 blev tyendeloven vedtaget. Skudsmålsbogen fulgte tyendet fra arbejdsplads til arbejdsplads som en klods om benet – og det var tyendet, der skulle bevise, at husbonden havde mishandlet eller sultet tyendet. I alle døgnets 24 timer stod tyendet til rådighed for husbonden.

Børnearbejde har været almindeligt på landet. Med den første fabrikslov i 1873 blev det forbudt at anvende børn under 10 år i fabrikkerne. Men på landet gjaldt tyendeloven, og der var ingen begrænsninger af, hvilket slags arbejde børn kunne anvendes til. Selv i dag er der særlige lempelser i arbejdsmiljøloven for børns arbejde i landbruget.

Mange har læst Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren”, hvor Lassefar og Pelle kommer fra Sverige til Bornholm for at blive fæstet. Jeppe Aakjær har i romanen ”Vredens Børn” beskrevet tyendets forhold i landbruget. I begge romaner beskrives de kummerlige forhold i landbruget dengang. Jeppe Aakjær skrev i 1907 en slagsang til tyendet ”Her kommer fra dybet den mørke armé”.

Socialdemokraten Peter Sabroe tog flere initiativer for at få fjernet tyendeloven. Da tyendet i starten af det 19. århundrede begyndte at organisere sig, begyndte samfundet for alvor at høre deres egen stemme i Tyendeforbundet, der i dag er en del af 3F, og bladene Landarbejderbladet og Tyendebladet. Landarbejderforbundet, som det senere kom til at hedde, talte i 1934 28.000 medlemmer.

I maj 1921 afløste medhjælperloven den forhadte tyendelov. Loven var et kompromis. Venstre holdt fast i, at man ikke bare kunne give tyendet rettigheder. Mindst mulig lovgivning skulle være hindrende for bondens frie udfoldelse. Loven var alligevel på visse områder en forbedring.

Loven blev efter forslag fra kommunisten og tidligere landarbejder Villy Fuglsang revideret i 1961, væsentligst omkring medhjælperens boligforhold og arbejdstid, der kom under Arbejdstilsynets kontrol.

Det er tankevækkende, at da Folketinget skulle vedtage en lov for udenlandske arbejderes boligforhold under coronaen, var regeringens beskrivelse af forslag til boligforhold ringere end de gældende regler fra medhjælperloven fra 1961. Heldigvis er coronaloven midlertidig.


Den lige linje fra stavnsbåndet over tyendeloven, medhjælperloven til vore dages omfattende brug af udenlandske arbejdere skal ikke glemmes. Og arbejdet for at forbedre løn- og arbejdsforhold i landbruget skal fortsætte.


I 1994 blev loven igen ændret, denne gang på foranledning af bl.a. SF. Resultatet blev Loven om visse forhold i landbruget. Det er prisværdigt, at Herregårds- og Landarbejdermuseet Gammel Estrup ved Randers i år markerer 100 året for medhjælperloven – bl.a. med deres særlige aktivitet 1. maj.

Den lige linje fra stavnsbåndet over tyendeloven, medhjælperloven til vore dages omfattende brug af udenlandske arbejdere skal ikke glemmes. Og arbejdet for at forbedre løn- og arbejdsforhold i landbruget skal fortsætte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce