Annonce
Udland

Krybskytteri stiger igen i Sydafrika efter pause under pandemi

Myndighederne i Sydafrika skærer ofte hornet af vilde næsehorn, så krybskytter ikke har nogen grund til at skyde dyrene. (Arkivfoto). Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters
Krybskytter går især efter næsehorn, hvis horn kan sælges for tusindvis af kroner på det sorte marked.

Antallet af næsehorn, der bliver dræbt af krybskytter, er igen begyndt at stige i Sydafrika efter et større fald under sidste års nedlukninger i landet.

Det oplyser miljøminister Barbara Creecy lørdag.

Ifølge ministeren er 249 næsehorn blevet dræbt af krybskytter frem til slutningen af juni.

Annonce

Det er 83 flere end i samme periode sidste år, men færre end de 318 næsehorn, der blev dræbt i de første seks måneder af 2019.

Det oplyser Sanpark, der administrerer Sydafrikas nationalparker.

Myndighederne har tidligere forklaret sidste års fald med, at det meste af Sydafrika var lukket ned i store dele af 2020 på grund af pandemien.

De store dyr bliver som oftest skudt af krybskytter, der udelukkende er ude efter næsehornenes horn, der kan sælges for tusindvis af kroner på det sorte marked.

Kigger man på angreb mod dyr af alle arter, så har myndighederne registreret 715 tilfælde af krybskytteri frem til slutningen af juni i Kruger National Park, der er Sydafrikas største nationalpark.

Det er en stigning på fire procent i forhold til samme periode sidste år.

I alt er 125 personer indtil videre i år blevet anholdt for krybskytteri eller for at smugle næsehornshorn. 20 af dem er indtil videre blevet dømt.

- I kampen for at bevare vores dyreliv og standse krybskytteri er det vores parkinspektører, der går forrest i kampen og dagligt risikerer deres liv for at passe på vores natur og truede dyrearter, siger Barbara Creecy.

Kruger National Park er en af Sydafrikas vigtigste turistattraktioner og vildtreservater. Parken blev oprettet i 1898 af daværende præsident Paul Kruger.

/ritzau/dpa

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: FC Fredericia er videre i pokalturneringen

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Fredericia HK For abonnenter

Farvel til FHK's cheftræner - derfor er Jesper Houmark nødt til at stoppe

FC Fredericia

Videoanalyse: Ung midtbanespiller scorede to gange og sendte FC Fredericia videre i pokalturneringen

Fredericia

Havmiljø-ekspert sår ny tvivl om Marina City: Beregninger om klapning ved Trelde Næs er ikke gode nok

Alarm 112

Voldsomt færdselsuheld i Fredericia: Mindst to tilskadekomne

Fredericia For abonnenter

Boligpriser styrtdykker: Glemt losseplads kan koste uheldig husejer 600.000 kroner

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Fredericia HK

Tidligere landstræner og OL-vinder bliver ny træner for FHK

Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Fredericia

Nyt liv blomstrer op i det gamle løveapotek: Tina mangler blot at få styr på navnet til sin nye butik

Annonce