Annonce
Fredericia

Krydstogtskibe får strøm fra egne motorer - ADP overvejer kæmpe investering

Selv om gæsterne er gået fra borde for at opleve Fredericia eller andre seværdigheder under krydstogtanløbet, skal der holdes kog under gryder, være varmt vand i hanerne, lys i gangene og meget andet strømsugende ombord. Kun i Hamburg og Kristianssand kan skibene koble sig på landstrøm, men det kræver, at skibene har etableret modtagestik, så den lokale strøm kan anvendes. Det har de færreste i dag, men i 2025 forventes over halvdelen af skibene at være klar til at modtage strøm fra land. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Krydstogtskibe kan ikke koble sig på landstrøm i Fredericia, det kan de heller ikke i andre danske havne. En udfordring er, at skibenes strømsystem ikke passer til danske strømleverancer. Indtil da forsynes skibene med egne dieselmotorer.

Fredericia: Når krydstogtskibene lægger sig til kaj i Fredericia og de øvrige danske krydstogthavne, er der stadig behov for, at køkkenet kan servere mad, svimmingpoolen renses, at gæsterne har lys og varme i kahytterne. Strømforbruget er stort, og indtil videre dækkes det i alle danske havne af strøm produceret af skibenes dieselmotorer.

Men dieselmotorerne er i modvind, og et krav om, at havnene skal kunne levere strøm fra land og skibene have stik, der kan modtage den, er til debat verden over.

- Vi kigger lige som de øvrige krydstogthavne på, hvordan vi skal gribe problemstillingen an, siger borgmester Jacob Bjerregaard og næstformand i havneselskabet ADP A/S.

Fredericia er med sine knap 20 anløb i 2019 i sammenligning med København (over 200 i 2018) og Aarhus (112 i 2018) stadig blandt de mindre spillere i krydstogtsatsningen, og et anlæg vil beløbe sig til mange millioner kroner og indtil videre uden sikkerhed for, at skibene kan modtage strøm fra land. Det kræver et separat anlæg ombord.

Annonce

Vi kigger lige som de øvrige krydstogthavne på, hvordan vi skal gribe problemstillingen an.

Borgmester Jacob Bjerregaard og næstformand i havneselskabet ADP A/S

Mærsk får strøm

Det kan de 11 Mærsk Supply-både, som ligger ved kaj i Vesthavnen.

- Vores 11 skibe i Fredericia havn får strøm fra land. Dette er den mest energibesparende metode at sikre vores skibes mest essentielle funktioner, oplyser Charlotte Holst fra Mærsk Supply Service til Fredericia Dagblad.

Der er således tale om et langt mindre strømbehov, end et krydstogtskib har for at kunne holde alle funktioner i drift.

Konference om landstrøm

I brancheorganisationen Danske Havne har man fokus på udfordringen med landstrøm og har inviteret til konference på Christiansborg om temaet til september. Også organisationen Dansk Energi har øje for krydstogtturismen, og viceadministrerende direktør for Dansk Energi Anders Stouge konstaterede i maj, at Danmark er sejlet agterud, når det handler om landstrøm.

- Vi kan lære af bl.a. Hamborg, og det vil være en fordel at få koordineret indsatsen, så ejerne af krydstogtskibene kan se, at det er i den retning, udviklingen går. Hver gang et skib lægger til kaj, kan det gå ud over de lokale beboere, og det er ikke bæredygtigt, siger Anders Stouge og peger på en kortlægning af forurening fra krydstogtskibe, som Aarhus Universitet har gennemført.

Undersøgelsen viser, at dieselmotorerne giver problemer i 25-70 meters højde over havnekajen. Her vil det være svært at overholde EU's grænseværdier for udslip af blandt andet kvælstofilte, mens grænseværdierne på kajkanten ikke er udfordrede.

11 supply-skibe ligger ved kaj i Vesthavnen i Fredericia. De får dækket deres forsyning af strøm fra land. Der er imidlertid tale om langt mindre strømforbrug, end det krydstogtskibene har behov for. Arkivfoto: Mads Hansen

Få er klar til landstrøm

Det koster ifølge cruisedirektør i Wonderful Copenhagen Claus Bødker 74 mio. kroner per kajplads at etablere et udtag til landstrøm. Dertil kommer at skibene skal etablere udtag, der kan tage imod strømmen fra land. Det koster ekstra knap otte mio. kroner.

I Danmark er der i øjeblikket kun et landstrømsanlæg, der leverer strøm til færgen mellem Hov og Samsø, mens krydstogtskibe i Europa kun har mulighed for at tanke landstrøm i Hamborg og Kristianssand. Det sker ifølge Maritime Danmark imidlertid kun sjældent, idet kun få af skibene har udstyr til at kunne modtage strøm på den måde. Den internationale krydstogtorganisation CLIA vurderer imidlertid, at over halvdelen af krydstogtflåden i 2025 vil have landstik monteret.

Både i København og Aarhus er der tiltag i gang til at finde en miljørigtig løsning på krydstogtanløbene.

Ifølge Maritime Danmark vil den fremtidssikrede løsning være, at nye skibe enten elektricificeres eller benytter nye brændselsformer, som forurener langt mindre end tung diesel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Læserbrev

Kære byrådspolitikere, hvornår begynder I at tage ungdommen alvorligt?

Fredericia Kommune sparer på ungdommen, når de sparer på Ungdommens Hus. Og burde det ikke være lige modsat i en tid, hvor unge ifølge Sundhedsministeriet mistrives mere end nogen sinde før? Det er nu 13 år siden, at jeg satte min fod på Norgesgade 46a for første gang. Den dag i dag, mange år efter, har Ungdommens Hus stadig en stor plads i mit hjerte, og jeg er taknemlig for, at jeg har haft muligheden for at udvikle mig under trygge rammer som huset og personalet har skabt. Da jeg startede på Ungdommens Hus, havde jeg svært ved at finde mig til rette og finde ud af, hvad min rolle i livet var. På Ungdommens Hus blev jeg mødt af ansatte, som tog mig alvorlig, og som vigtigst af alt lyttede. Jeg lærte, at jeg som ung er vigtig. Jeg lærte om værdierne af fællesskab og demokrati. Jeg lærte, at jeg som ung, sammen med andre unge, kan være medskaber af det samfund, som vi ønsker. Og er det ikke netop det, vi ønsker af unge i dag. At de trives så meget, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og samfundet som demokratiske borgere? For at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at have et rum til de unge, hvor det er muligt. Et rum som Ungdommens Hus, hvor unge kan føle sig mødt, og hvor de tør påtage sig ansvar og sætte handling på idéer og drømme. Men hvem skal skabe det rum, når Fredericia Byråd vil spare 50% af personalet på Ungdommens Hus væk? Og hvad skal der ske med de unge over 18, som Fredericia Byråd vil smide ud af huset? Ungdommens Hus i Fredericia har ikke brug for besparelser eller aldersbegrænsninger, tværtimod har de brug for flere resurser. Ungdommen i Fredericia har brug for, at byrådspolitikkerne lytter til dem og tager dem seriøst. Så kære byrådspolitikkr, hvilken fremtid ønsker du for Fredericias ungdom?

Fredericia

Politiker forstår ikke kritik fra Kære Pleje: - Vi sparer ikke, vi følger loven

Annonce