Annonce
Trekantområdet

Kulturformand: At flytte Tour de France til 2022 er den rigtige beslutning

Turen kommer først til Jelling i 2022. Det har løbsledelsen for Tour de France offentliggjort i dag. Foto: Anders Kynde
Den danske tourstart er udskudt et helt år, og det glæder formanden for Vejles kulturudvalg Dan Arnløv Jørgensen (K).
Annonce

Vejle: Nu bliver der endnu mere tid til at forberede sig til "den gule feber."

Sådan er indstillingen hos kultur- og idrætsudvalgsformand i Vejle Kommune, Dan Arnløv Jørgensen, efter mandagens besked om, at Tour de France rykker sin danske tourstart til 2022.

Dermed vil der blive kørt etaper i Vejle og omegn i de første dage af juli 2022 i stedet for i slutningen juni 2021- sådan har den seneste udmelding fra de franske løbsarrangører ellers lydt.

- Så har vi et år mere til at forberede os og holde gryden i kog, siger den konservative viceborgmester og tilføjer, at han har drøftet sagen med borgmester Jens Ejner Christensen (V).

- Vi synes, det er den rigtige beslutning alt taget i betragtning. Vi har allerede udsat så mange ting til næste år, at vi i forvejen har problemer med at få det til at hænge sammen. Og hvem ved, hvordan corona-situationen ser ud til den tid?


Uanset hvad, så er der jo tale om force majeure, så det skal bare fungere, og vi må få det bedst mulige ud af situationen.

Dan Arnløv Jørgensen


Kulturformanden forudser, at udsættelsen kommer til at koste Vejle Kommune penge. Ikke mindst fordi man har ansat en lokal koordinator, der skal sørge for, at tourens ankomst til Vejle forløber så festligt, som muligt. Hans ansættelse skal nødvendigvis forlænges

- Og han skal jo også have et budget at arbejde med.

Annonce

Sammenfald med VM

Det største problem ved at flytte touren til 2022 er for Vejles vedkommende, at der kommer til at ske et sammenfald med VM i orienteringsløb, som finder sted i byen den 3. juli 2022.

- Der har vi har en udfordring, som skal løses. Vi vil snarest tage fat i de relevante mennesker og se, hvad vi kan gøre, siger Dan Arnløv Jørgensen.

Han vælger at tage ja-hatten på og sige, at et sammenfald mellem de to begivenheder måske kan have en positiv afsmittende effekt på orienteringsløbet, som ikke normalt får så meget opmærksomhed.

- Uanset hvad, så er der jo tale om force majeure, så det skal bare fungere, og vi må få det bedst mulige ud af situationen, konkluderer kultur- og idrætsudvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Fredericia går endnu mere i rødt: Smittetrykket stiger stadig

INFO

Pressenævnet kritiserer Fredericia Dagblad

Debat For abonnenter

Messe C-chefen siger: Kære veganere og beefeatere, kære kronikere og kristendemokrater, kære tabere og fiskerlussing'er - tak til jer allesammen

Fredericia

Testbil kommer til Fredericia: 16 gymnasieelever og én lærer smittet - over 800 elever og lærere skal testes for corona

Fredericia For abonnenter

Derfor prioriteres coronatests på Fredericia Gymnasium: Regionen forventer at finde flere smittede

Erhverv

Corona aflyser mesterskab i håndværk i MesseC - både arrangører og messedirektør ærgrer sig

Annonce