Annonce
Kolding

Kun én ulovlig bro tilbage ved Fjordvej: Ejeren tiltalt af politiet

Der er kommet styr på broforholdene foran villaerne langs Fjordvej bortset fra i et enkelt tilfælde. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Forholdene er ved at være bragt i orden på nordsiden af Kolding Fjord, hvad angår bade- og bådebroernes lovlighed. Kun en enkelt broejer nægter at ændre sin bro. Nu trækker politiet ham i retten.
Annonce

Kolding: Efter mange års venten er forholdene tæt ved at være bragt i orden efter Kolding Kommunes kontroller af de private bade- og bådebroer foran villaerne på nordsiden af fjorden.

Kun en enkelt sag verserer endnu, og her er broejeren nu tiltalt af politiet for ikke at have lovliggjort sin store både- og badebro, sådan som både byretten og landsretten har dømt ham til at gøre.

Efter kontrollerne i 2011 og 2012 konstaterede kommunens kystteam, at ejerne af 22 bade- og bådebroer langs Gl. Strandvej, Fjordvej og Ægirsvej skulle lovliggøre deres broer fysisk, fordi de var for lange, for brede eller på anden måde i strid med det regelsæt, som byrådet vedtog i 2010 vedrørende udformningen af broer i fjorden.

Siden har 21 af dem rettet ind, og der verserer altså en enkelt sag endnu.

- Så når den er afgjort, er vi igennem al sagsbehandling på nordsiden af fjorden, oplyser afdelingsleder i Kolding Kommunes Natur og Vand-afdeling, Inger Birkebæk Madsen.

Reglerne

  • Det er kommunerne selv, der beslutter, hvor store broer de vil tillade i den enkelte kommune.
  • I Kolding må broerne ikke må være bredere eller længere end højst nødvendigt.
  • Udover at skulle overholde kommunens regler for størrelsen på broen må broen heller ikke begrænse den almindelige borgers frie adgang til stranden. Der kan være undtagelser, hvis broen er meget gammel.
  • Kolding Kommune og Kystdirektoratet var i juni sidste år på kontrol i Rebæk, hvor fem villaejere har fået besked på at ændre deres broer.
Annonce

Afventer retsmøde

Fire af sagerne om de ulovlige broer endte i 2016 på Kystdirektoratets bord, fordi ejerne ikke ville efterkomme kommunens afgørelser om, hvordan de skulle ændre dem. Her trak de støv i over et år - men i efteråret 2017 lovede Kystdirektoratet at puste støvet af og komme i gang.

- Af de fire sager, vi havde versererende ved Kystdirektoratet, er de tre løst ved, at lodsejerne har rettet deres broer til, så de er i overensstemmelse med de afgørelser, vi har truffet.

- I det sidste tilfælde er vi stadig i dialog med lodsejeren, som ønsker at få tilladelse til at lade sin bro blive stående, som den er, men vi holder fast i, at han kan få lov til at lave den bro, som vi har givet tilladelse til, fortæller Inger Birkebæk om den politianmeldte broejer.

Annonce

Ikke berammet

Ejeren af den ulovlige bro på Fjordvej er i civile retssager i både byretten og Vestre Landsret for længst blevet dømt til at ændre sin bro, så den bliver kortere og brohovedet bliver fjernet - men ingen af dommene har han efterlevet.

Derfor meldte Kystdirektoratet ham til politiet, og herfra er der nu rejst tiltale mod broejeren, oplyser kommunikationschef ved Sydøstjyllands Politi Ulla Kaspersen.

- Vi sendte sagen afsted til retten i 10. måned 2019. Nu venter vi på, at retten berammer sagen, fortæller kommunikationschefen. Med andre ord har retten ikke sat tid af til at behandle sagen endnu.

Det er trods flere forsøg ikke lykkedes JydskeVestkysten at få kontakt til ejeren af den ulovlige bro.

Kun en enkelt bro her foran villaerne på Fjordvej er endnu ike bragt i orden, så den efterkommer kommunens regler. Broen er for bred og lang, har både kommunen, Kystdirektoratet, byretten og landsretten afgjort. Nu har politiet tiltalt broejeren for ikke at rette sig efter afgørelserne. Foto: Google
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Mand fængslet: Politiet fandt falske pengesedler i bil i Danmarksstræde for tusindvis af kroner

Danmark

Debat: Værdig tilbagetrækning

FC Fredericia For abonnenter

Nu kan FC Fredericia vinde de kampe, som de aldrig vinder

Fredericia

FHK skal stække KIF's overtal: Det er ikke charmerende, men det er effektivt

Annonce