Annonce
Fredericia

Kun ét parti vil mødes med Stram Kurs: - Uprofessionelt

Hanne Kronborg har status af kredsleder i Stram Kurs i Fredericia. Arkivfoto: Mette Mørk
Ingen borgerlige partier vil i valgforbund med Stram Kurs. Og kun et enkelt parti har sagt ja til et "hilse på"-møde med partiets kredsleder. Det er uprofessionelt, mener Hanne Kronborg fra Stram Kurs.
Annonce

Fredericia:  Stram Kurs stiller op til byrådsvalget i Fredericia i 2021, men det indvandrerkritiske parti får en kold skulder fra de øvrige partier i byen.

Lørdag offentliggjorde fem borgerlige partier, at de har indgået valgforbund - men Stram Kurs var ikke med.

Til Fredericia Dagblad fortæller partiets kredsleder desuden, at hun har forsøgt at få "hilse på"-møder med byrådets partier. Men kun ét parti siger ja til kaffe med den lokale frontfigur for Stram Kurs, der på landsplan ledes af Rasmus Paludan som topfigur.

- Jeg synes, at det er uprofessionelt, at partierne ikke ønsker en dialog, og at de ikke engang vil have et møde, hvor man lige hilser på hinanden. Det er faktisk kun Dansk Folkeparti, som har sagt ja til et møde, siger Hanne Kronborg fra Stram Kurs i Fredericia.

Annonce

Klar til både røde og blå

Ved et pressemøde lørdag blev et nyt valgforbund mellem Venstre, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative offentliggjort. Her udtalte samtlige partier, at deres værdier lå langt fra Stram Kurs'.

- Hvis nu borgerne vælger Stram Kurs ind i byrådet, er det jo meget uprofessionelt, at de ikke engang vil hilse på én. Samarbejdet skal jo være der, hvis borgerne ønsker det. Stram Kurs er klar til at samarbejde med alle, om det er rød eller blå, siger hun.

Det sagde partierne om Stram Kurs

Lørdag indgik det meste af den borgerlige fløj i Fredericia teknisk valgforbund. Stram Kurs var ikke inviteret med.

- Hvis Stram Kurs havde deltaget, havde vi ikke. De ligger for fjernt fra vores værdier og politik. Vi kan ikke se os selv i et valgforbund med Stram Kurs, lød det fra Tommy Rachlitz Nielsen (K.)

- Vores værdisæt ligger for langt fra hinanden, sagde Susanne Eilersen (DF)

- Stram Kurs ligger for langt fra os til, at vi kan se os i samarbejde med dem, fortalte Henrik Termansen (KD).

- Det er samme linje fra Nye Borgerlige. Hvis Stram Kurs havde været her, havde vi ikke. Vi har ikke noget til fælles med dem, sagde Karsten Byrgesen (NB).

- Venstre ønsker Stram Kurs en god valgkamp, men vores værdier ligger for langt fra hinanden, lød det fra Frances O'Donovan, formand for Venstre i Fredericia.

Hun går blandt andet til valg på at få Korskærparken af ghettolisten og går imod dumpning af slam i Lillebælt. Dermed har Stram Kurs fælles mål med de øvrige partier i Fredericia, mener hun.

- Socialdemokratiet kunne overhovedet ikke se nogen grund til at mødes med os. Der tænker jeg bare: Hvis vi nu bliver valgt ind, så ser det lidt mærkeligt ud over for borgerne, at voksne mennesker ikke kan tale sammen.

Hvad er årsagen til det, tror du?

- Mit gæt er, at man vil ikke forbindes med Stram Kurs. Det er simpelthen et fy-ord. Det kan man også se, når vi er ude til noget. De kigger simpelthen den anden vej. Men her lokalt har vi nogle fælles interesser med forurening, Korskærparken, ældre, handicappede og unge. Vi går alle efter borgernes bedste, men har forskellige veje derhen. Lokalpolitisk forstår jeg det ikke. De kender mig jo ikke endnu, siger kredslederen for Stram Kurs.

Annonce

"Det er uvidenhed"

Det var politikerne Susanne Eilersen (DF), Karsten Byrgesen (Nye Borgerlige), Tommy Rachlitz Nielsen (K), Henrik Termansen (KD) og Venstres formand Frances O'Donovan, som lørdag slog fast, at Stram Kurs' værdier var for langt fra deres egne.


Jeg synes, at det er uprofessionelt, at partierne ikke ønsker en dialog, og at de ikke engang vil have et møde, hvor man lige hilser på hinanden.

Hanne Kronborg, kredsleder, Stram Kurs


Men udtalelserne undrer Hanne Kronborg.

- De kender jo Stram Kurs' overordnede politik på landsplan. Men de ved ikke, hvad vores tanker er her i Fredericia. Så jeg forstår ikke grundlaget for deres udtalelser.  Når de hverken kender vores lokalpolitik eller mig. Det er en forudindtaget holdning, og jeg tager det meget afslappet. Det er uvidenhed, eller også fordi, man ikke er rutineret i at snakke med nogen, der mener noget helt andet end én selv, siger Hanne Kronborg, der dog kan se frem til en snak med Dansk Folkeparti.

Det foregår 21. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Kommunen hjælper med at opspore smittede: - Jeg bliver ikke overrasket, hvis smittetallet stiger over de kommende dage

INFO

Pressenævnet kritiserer Fredericia Dagblad

Fredericia

Testbil kommer til Fredericia: 16 gymnasieelever og én lærer smittet - over 800 elever og lærere skal testes for corona

Fredericia For abonnenter

Coronaramt gymnasieelev kalder kritik af fester for 'unfair': - Vi unge er udsat for en heksejagt

Annonce