Annonce
Fredericia

Kun to nye i Fredericia Shopping trods nødhjælp: Der er ellers gratis adgang året ud

Under coronakrisen har Fredericia Shopping været sine medlemmer behjælpelig med mange forskellige opgaver, forklarer Lene Bach. Håndtering af hjælpepakker, spørgsmål til advokater og revisorer samt webinarer er noget af det, der kan nævnes. Arkivfoto: Thomas Kvist Christiansen
En kontingentfritagelse resten af året har ikke lokket mange nye medlemmer til handelsstandsforening. Den ser gerne flere indmeldelser, men der skal også være et længere perspektiv i det, mener erhvervskonsulent.
Annonce

Fredericia: Med byrådets hjælpepakke til byens handelsliv modtog Fredericia Shopping 550.000 kroner, så handelsstandsforeningen kan tilbyde gratis medlemskab resten af året for både eksisterende, men også nye medlemmer.

Hvorvidt, det har sikret imod en medlemsflugt, kan man af gode grunde kun gisne om. Omvendt har muligheden om gratis medlemskab resten af året ikke ført til, at indmeldelserne er strømmet ind hos Lene Bach, der er erhvervskonsulent i Business Fredericia og har overtaget de verserende opgaver i Fredericia Shopping efter Karina Wærnskjold-Thiesens afsked ved udgangen af februar.

- Jeg tror ikke, at en kontingentfritagelse er det, der gør, at man melder sig ind i en handelsstandsforening. Når jeg er ude at hverve nye medlemmer, er det ikke på baggrund af, at man får kontingentfritagelse i et halvt år. Det handler derimod om at løfte byen både fagligt, men også det vi kalder oplevelsesdelen, siger hun.

I øjeblikket kører Fredericia Shopping en kampagne, hvor man fokuserer på det at handle lokalt. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Annonce

To nye medlemmer

Selvom Lene Bach i sagens natur altid ønsker flere medlemmer i foreningen, skal der dog også være et perspektiv i de indmeldelser, der kommer.

- Man skal se den håndsrækning, byrådet giver, som en hjælp til dem, der snart skulle betale kontingent (der er halvårlig kontingentbetaling, red.), og så er det en kærkommen lejlighed til at få butikkerne til at melde sig ind. Men det er selvfølgelig helt op til de enkelte, om de vil. Jeg tager gerne imod nye medlemmer, men det skal være på baggrund af, at man vil være en del af et fællesskab, siger Lene Bach.

Siden hjælpepakken blev vedtaget, er der kommet to nye medlemmer i form af Wiberg i Gothersgade og Helsekosten i Prinsessegade. Kontingentfritagelsen har imidlertid ikke været den afgørende årsag til indmeldelserne, pointerer Lene Bach.

Foruden de to nye medlemmer er hun i dialog med "nogle stykker", uden at der ligger en underskrevet aftale.

Fredericia Shopping består i dag af cirka 150 medlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce