Annonce
Kolding

Kunder i lille succes-Brugsen er ikke i tvivl: Det er vigtigt at have et lokalt supermarked

Kirsten Holm, der arbejder i Dagli' Brugsen i Vester Nebel, og hendes kolleger er populære i lokalsamfundet, som bakker godt op om butikkerne. Foto: Michael Svenningsen
På en lørdag formiddag kommer der hele tiden kunder til hos Dagli' Brugsen i Vester Nebel. Uanset om kunderne bruger butikken til få eller mange indkøb, er de enige om, at det er vigtigt for den lille by med en dagligvarebutik.

Kolding: Der er en stille strøm af biler, der kører ind på parkeringspladsen og parkerer, før det er tid for føreren af bilen til dagens indkøb. Nogle kunder kommer cyklende, mens andre ankommer på gåben.

Nogle vil godt snakke med JydskeVestkystens journalist, mens andre har travlt, ikke føler sig velklædte nok til at komme i avisen, eller bare ikke har lyst til at komme i avisen.

Men fælles for dem alle er, at de alle roser deres lokale Dagli' Brugsen i Vester Nebel.

Annonce

- Det er bare en rigtig god butik, siger en, der ikke ønsker sit navn frem. før hun skynder sig ind i supermarkedet, og en anden slår kort fast, at hun "elsker den her Brugsen".

Sidste år var et rekordår for Dagli' Brugsen i Vester Nebel, og i de 13 år, Kenneth Christensen har været uddeler der, har supermarkedet aldrig haft et så stort overskud før.

Jytte Skøtt, Vester Nebel: - Jeg bruger Brugsen jævnligt, og jeg vil helst bevare butikken. Det er vigtigt, når man bliver ældre, at man kan gå hertil. For eksempel når man ikke længere kan køre vil - så er det rart at kunne gå herhen for at købe ind. Vi har altid brugt Brugsen meget og kommer her nok et par gange om ugen. Det er lidt hyggeligt, at vi har et supermarked her i byen, og der ville være så tomt i Vester Nebel, hvis Brugsen ikke var her. Jeg må indrømme, at jeg nogle gange også kører til de større supermarkeder, men i det seneste års tid er jeg nok begyndt at bruge Brugsen lidt mere på grund af corona, fordi jeg ikke har haft lyst til at blive blandet med andre i de store supermarkeder. Foto: Lotte Højstrøm

Cirka 830.000 kroner i overskud blev det til, og det skal ses i lyset af, at man i samme år endda også brugte halvanden millioner kroner til nye investeringer som for eksempel en udvidelse af parkeringspladsen.

Lørdag formiddag er de kunder, vi møder ved Brugsen ikke i tvivl om, at det er vigtigt for en by som Vester Nebel med en lokal dagligvarebutik, når man skal tiltrække nye indbyggere til området og samtidig også holde fast i de beboere, som kommer op i alderen. Og flere af dem kan godt genkende den oplevelse, som uddeler Kenneth Christensen har haft i det seneste år - nemlig at en del af de lokale har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at støtte det lokale butiksliv.

Hyggelig butik

Dorte Stenderup er en af de meget flittige kunder i Dagli' Brugsen, og hun er på fornavn med mange af medarbejderne i supermarkedet, der kender hende.

- Det er lige så vigtigt for os som for Brugsen, at den eksisterer, så det ikke er nødvendigt for os altid at skulle køre 10 kilometer hver gang, vi skal købe ind, mener hun.

Dorte Stenderup, Vester Nebel: - Jeg bruger primært Brugsen her i Vester Nebel til at købe ind i, og jeg køber de fleste ting ind her. Det gør jeg, fordi jeg går op i at støtte det lokale supermarked. Det er lige så vigtigt for os som for Brugsen, at den eksisterer, så det ikke er nødvendigt for os altid at skulle køre 10 kilometer hver gang, vi skal købe ind. Jeg køber stort set kun ind andre steder, hvis der er noget, jeg ikke kan få her i butikken, eller hvis det er udsolgt. Jeg har ikke ændret indkøbsvaner på grund af corona, for jeg kom her også meget før. Jeg kommer her næsten dagligt, og jeg er også nærmest på fornavn med de ansatte derinde. Det er rart her, at man kender hinanden i butikken, og jeg elsker bare det personale, som er der. Jeg tror, at det betyder en del, når folk flytter hertil, at der er en skole, børnehave og en Brugsen. Det er vigtigt for folk. Foto: Lotte Højstrøm

Mathilde Kjær har kun boet i Vester Nebel i halvandet års tid. Hun flyttede ind hos sin kæreste, der har boet i byen i en håndfuld år, og hun holder af at komme i Brugsen, selv om det ikke er det eneste supermarked, hun køber ind i. Under coronapandemien er hun gået over til at bestille flere dagligvarer på nettet.

- Men jeg er selv vokset op i en lille by, hvor der også var en Brugsen noget af tiden, så jeg er vant til at handle i en lokal butik, siger hun.

Mathilde Kjær, Vester Nebel: - Jeg kommer her især ofte for at hente pakker, og så bruger jeg især Brugsen til hurtige indløb. Det kan være, hvis vi mangler noget til aftensmaden, eller vi ellers mangler noget. Vi køber også tit snacks her til om aftenen, og vi er storforbruger af Brugsens is. I det seneste år er vi begyndt mere at bestille varer hos Nemlig.com eller hos Bilka, men mangler vi ellers noget, køber vi det her. Men jeg er selv vokset op i en lille by, hvor der også var en Brugsen noget af tiden, så jeg er vant til at handle i en lokal butik, og det er 100 procent vigtigt for en by at have sådan en. Brugsen her er også hyggeligere end de store supermarkeder. Det er faktisk det bedste. Den er mere gammeldags og hjemligt indrettet, og det kan jeg godt lide. Foto: Lotte Højstrøm

Hun fremhæver hyggen som en af de største fordele ved supermarkedet i Vester Nebel.

- Det er faktisk det bedste. Den er mere gammeldags og hjemligt indrettet, og det kan jeg godt lide, siger hun.

Ulrik Ipsen, Vester Nebel: - Vi bruger nok Brugsen to-tre gange om ugen. Vi henter pakker der og handler lidt der. Det er mest småindkøb, vi klarer der, og så bruger vi meget Brugsens Facebook-tilbud - de der ja tak-tilbud. Det er vigtigt at have et lokalt supermarked, for ellers dør det hele herude, men vi køber altså også ind andre steder. Når man har børn, som vi har, handler vi tit stort ind og kører til Kolding eller Egtved, for der kan vi altså hente nogle penge. Især på kød. Det sidste år har vi nok støttet den lokale handel lidt mere. Det kan også være i Egtved, vi køber ind, så det ikke bare er Kolding, der får al handel. Foto: Lotte Højstrøm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Socialdemokraterne har valgt: Her er dem, du kan stemme på til november

Fredericia

Fynboer fortæller det gerne: Men Fredericia Kommune svarer ikke på konkret spørgsmål om topchef

Fredericia For abonnenter

Oppositionen kalder det for 'dybt kritisabelt': Chef så aldrig aftale om, at han skulle være leder for Kirsten Blæhr

Annonce