Annonce
Trekantområdet

Kunst- og domkirkebesøg

Årets kunst- og kulturtur i Trinitatis Kirke går 12. september til Johannes Larsen Museet i Kerteminde (foto) og Odense Domkirke. PR Foto

Fredericia: Årets Kunst- og kulturtur i Trinitatis Kirke går til Johannes Larsen Museet i Kerteminde og til Odense Domkirke torsdag 12. september med start kl. 9 fra sognegården.

På Johannes Larsen Museet skal deltagerne se en ny stor udstilling af Peter Brandes, som i år fylder 75.

Udstillingen "Den genfundne tid" viser kunstnerens egne værker og den store samling af kunst fra antikken og værker af danske og udenlandske kunstnere som Brandes og hans hustru Maja Lisa Engelhardt har samlet og fundet inspiration i. Desuden kan museets faste samling ses.

Over middag besøges Odense Domkirke med blandt andet altertavlen skåret i træ fra Claus Bergs værksted.

Sognepræst Bent Andreasen er turleder og fortæller.

I krypten skal deltagerne se resterne af Sankt Knud, som kirken er viet til.

Medbringer selv frokost, der serveres kaffe med brød til formiddag og eftermiddag.

Tilmelding og betaling sker til kirkekontoret på mail eller telefonisk senest 5. september.

Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia

Minut for minut: FC Fredericia havde masser af chancer - men tabte alligevel til gæsterne fra Amager

Annonce