Annonce
Danmark

Kunsten at male skumsprøjt

Et af de to værker, som billedkunstneren Jacob Rantzau udstiller på Skagens Kunstmuseum, viser et par, der skovler sand i havet. Billedet illustrerer det Sisofos-arbejde, som mange, ifølge Rantzau, i dag udfører. Meget arbejde er i grunden ligegyldigt. Det gælder også mit eget, siger han. Foto: Mads Hansen

Billedkunstneren Jacob Rantzau udstiller - helt ekstraordinært - to værker og ca. 60 skitser på Skagens Kunstmuseum. Aftalen kom i stand, da han for nogle år siden lånte P.S. Krøyers atelier i museets have for at studere de gamle mestres blik for

Skagen: Forestil dig, at du skal male havet.

Du skal fange farven af himlen foran dig og det farvespil, som horisonten giver i vandet. Du skal fange spejlingen i vandspejlet fra en person i havet. Farven af havet, når du kigger lige frem. Sandbunden, der trænger op gennem det klare vand. Farven af himlen bag dig og det genspejl, den giver i vandet. Glimt og glitren fra solen. Skygger. Skumsprøjt.

Alle de farvenuancer skal du indfange og få ud gennem en pensel, ud på et lærred. Det er svært.

- Vand og ild er de to sværeste elementer at lege med, når man skal male. Sådan tror jeg, at mange kunstnere har det, lyder det fra den 44-årige billedkunstner Jacob Rantzau fra Kattrup mellem Horsens og Skanderborg.

Annonce

Det er helt vildt! Det er min første museumsudstilling, og det føles surrealistisk at få lov til at hænge her... Det er fandme fedt.

Jacob Rantzau, billedkustner, der udstiller på Skagens Museum

Jacob Rantzau

Født 1973.Aalborg Kunstskole 1996-1999.

Flyttede fra Aalborg til den lille by Kattrup i Horsens Kommune med kæresten Nina i 2007. Siden er familien blevet udvidet med to sønner.

Har deltaget i en lang række udstillinger. Bl.a. på Art Copenhagen i Forum i september 2012. Her deltog han med udstillingen "I Danmark er jeg født", der bestod af otte billeder i størrelsesordenen 2 x 3,5 meter i en prisklasse på 300.000 kr.

Har også haft billeder udstillet i udlandet, bl.a. New York, Miami og Los Angeles samt i Europa.

Skagen: Kattrup-kunstneren Jacob Rantzau udstiller - helt ekstraordinært - to værker på Skagens Museum. Det er kommet i stand, fordi han i 2013 - også ekstraordinært - fik lov til at låne Krøyers atelier for at øve sig i at male vand. Vi tegner til Danmark et portræt af Rantzau, og vi gør det i Skagen, hvor det hele startede.Foto: Mads Hansen

Surrealistisk

Vi møder ham i Skagen et par dage før, han tager et nyt kvantespring i en fortsat fremadstormende karriere: I udstillingen Björck og Rantzau - Together we get somewhere - udstiller han to værker og ca. 60 skitser på Skagens Kunstmuseum.

Museet med de berømte Skagensmalere giver sig normalt ikke af med at vise samtidskunst, så det er en unik chance, han har fået - og yderst kompentent selskab af være i blandt.

Værker og skitser er resultatet af Jacob Rantzaus første livtag med vand. Skitserne viser arbejdsgangen hen til de to kæmpe malerier, der har været flere år undervejs og ikke tidligere er blevet udstillet herhjemme. Værkerne har med vand at gøre - det er her, Skagensmalerne kommer ind i billedet.

- Det er helt vildt! Det er min første museumsudstilling, og det føles surrealistisk at få lov til at hænge her... Det er fandme fedt, lyder det begejstret fra Jacob Rantzau, mens han omhyggeligt besigtiger sine værker på væggene i Skagens Kunstmuseum.

Det er første gang, han ser det hele hængt op, og synet får ham til at boble af glæde. Rantzau og Björck. Elev og mester...

Vand er fascinerende, men også dybt kompliceret at male. Derfor tog billedkunstneren til Skagen for at lære at de gamle mestres teknik. Foto: Mads Hansen

Rembrandtsk i sin streg

Jacob Rantzau tilhører, ifølge Wikipedia, den kunstneriske retning, der kaldes passionismen. Han maler mennesker i absurde og uvante situationer over temaer som isolation, overflod og jantelov, ofte med sig selv som motiv. Stilen er figurativ, og han er nærmest rembrandtsk i sin streg. Han mestrer sit håndværk til perfektion.

Herhjemme har han stor succes med sin kunst, der sælger som varmt brød. Store værker går til en pris af mere end en kvart mio. kr. Noget, der gør kunstneren forpustet, ydmyg og forundret.

Også udlandet har fået øjnene op for Rantzau, og han har haft billeder med på udstillinger i både New York, Los Angeles, Miami og Europa.

Til daglig bor han i Kattrup, en lille flække i landlige omgivelser i det yderste af Horsens Kommune med sin hustru Nina og sønnerne Rasmus på syv år og Simon på fire.

I baghaven har han sit atelier, hvor han omgiver sig med kunstbøger, udstoppede fugle, kranier, grammofonafspiller, en hængekøje og en gammel ekspressomaskine. Det er her, at han skaber sin kunst, mens han lytter til musik - ofte det samme nummer igen og igen og igen.

Skagen: Kattrup-kunstneren Jacob Rantzau udstiller - helt ekstraordinært - to værker på Skagens Museum. Det er kommet i stand, fordi han i 2013 - også ekstraordinært - fik lov til at låne Krøyers atelier for at øve sig i at male vand. Vi tegner til Danmark et portræt af Rantzau, og vi gør det i Skagen, hvor det hele startede.Foto: Mads Hansen

Fascinationen af Björk

Meget vand er der ikke, derude på landet i Kattrup, og da han siden 2008 har barslet med en idé om at grave sand i havet og ro en båd på stranden, søgte han for nogle år siden han inspiration hos de, der behersker kunsten at male vand allermest - de gamle mestre fra Skagen.

P.S. Krøyer er en af dem. En anden af Rantzaus forbilleder er den svenske skagensmaler Oscar Björck. Især ét af Björcks malerier, "Både sættes i søen", står for ham som et af de bedste på Skagens Museum.

Så han blev draget mod Björck, dybt fascineret af hans håndværk og inspireret til selv at prøve teknikkerne af, hver gang han besøgte museet og faldt i staver over maleriet.

- For mig symboliserer det billede Skagensmalerne. Jeg blev forelsket i det. Det gav mig energi og lyst til at male. Der er en fanden-i-voldsk-hed, en intensitet, en aggressivitet i hans måde at male på. Som om han nærmest har kastet maling på lærredet og hamret penslen ind på det, forklarer Jacob Rantzau og læner sig helt op ad maleriet, mens han med hånden nænsomt nærmer sig højre side af Björck billede, hvor der med tykke penselsstrøg er malet skumsprøjt fra bølger.

Andre steder på maleriet er farverne næsten opløst. Det er brugen af kontraster i billedet, der inspirerer. Kontraster skaber spændinger, forklarer han.

Maleriet "Både sættes i søen" af Skagensmaleren, svenske Oscar Björk, har været en dyb inspiration for Jacob Rantzau, da han skulle lære at male vand. Nu hænger Björks billede i samme lokale som de to værker og 60 skitser, som Rantzau i øjeblikket har udstillet på Skagens Kunstmuseum. Det er en vild fornemmelse, lyder det begejstret og med ærefrygt fra Horsens-kunstneren. Foto: Mads Hansen

Han fik - helt undtagelsesvist - lavet aftale med Skagens Museum, og i september 2013 fik han lov til låne P.S. Krøyers atelier i museets have.

Her var han tæt på forbillederne, kunne studere deres teknikker og prøve det af med det samme. Det resulterede i 22 skitser på 18 dage. En del af dem er nu med på udstillingen.

Han understreger, at det ikke er et forsøg på at kopiere Skagensmalerne.

- Men for at komme helt tæt på den tekniske side, forklarer han.

Det var, mens han stod i Krøyers atelier og malede vand og hav i rasende fart, at ideen om at udstille på museet opstod - plantet i ham af museumdirektør Lisette Ving Ebbesen. Nu, fire år senere, er det en realitet, og det fylder ham med stolthed og ydmyghed.

BIlledet til venstre er det ene af de to værker, som Jacob Rantzau udstiller. De to billeder bærer titlen "Together we get somewhere. Med titlen sætter han spørgsmålstegn ved, hvor vi egentlig kommer hen, selvom vi flytter os sammen. Foto: Mads Hansen

God mening for museum

For Skagens Museum er det interessant, at en kunstner har søgt inspiration hos Skagensmalerne, lånt Krøyers atelier, malet og nu er nået i mål med to værker, fortæller museumsinspektør Mette Bøgh Jensen.

Museet betingede sig, da Rantzau lånte ateliet, at det skulle være åbent for publikum nogle timer hver dag, og folk var vilde med at se en kunstner arbejde i de historiske rammer.

- Ateliet blev levende igen, og publikum var meget interesseret i processen, forklarer Mette Bøgh Jensen:

- Det er første gang, vi udstiller så mange skitser fra en samtidskunstner, men skitserne er kunstværkets DNA og viser, hvordan kunstneren når frem til slutresultatet. Det er interessant at vise og spændende for publikum at se, siger Mette Bøgh Jensen.

Hun understreger, at Skagens Museum ikke er et museum for samtidskunst og heller ikke skal være det.

- Men når det giver mening for os, har vi et par gange vist samtidskunst, men vi tager ikke kunstnere ind, der ikke har en vis kvalitet, siger Mette Bøgh Jensen.

100.000 gæster

Udstillingen åbnede 2. juni og løber året ud. Mette Bøgh Jensen forventer, at mindst 100.000 gæster i den periode vil se udstillingen.

Tallet tager næsten pusten fra Jacob Rantzau.

- Det er et helt vildt tal. Jeg håber, at de får noget ud af udstillingen og fanger budskabet om, at man skal blive ved med at udvikle sig, studere videre og ikke bare låse sig fast, siger han eftertænksomt.

Selv er han fortsat med sine studier af P.S. Krøyer. I starten af maj tilbragte han fire dage i London hos en kunstsamler, der har et billede af Krøyer med badende børn. Inspirationen bruges i to værker, han arbejder på nu. Værkerne bærer titlen "Waves" og måler 1,90 x 3,75 m.

Til efteråret har han aftalt med Glyptoteket i København, at han får adgang en hel uge. Her hænger værket "Landsbytiggeren" af den franske maler Jules Bastien-Lepage, som han er dybt fascineret af.

- Der er en pelargonie på det billede, som jeg har brugt timer på at studere, forklarer Jacob Rantzau, der tager til København med det formål at studere tiggerens ansigt.

Det skal bruges til det ene af de to værker i den kommende udstilling.

Tilbage med kolossal energi

Hvor malerierne skal udstilles, når de er færdige, ved han ikke.

Han kappede i efteråret navlestrengen til sit galleri gennem mange år, Gallerie Wolfsen fra Aalborg.

- Det har givet mig en frihed til at fordybe mig uden en deadline. Når kedsomheden rammer, kommer kreativiteten, og jeg har fået meget energi, fordi jeg ikke skal nå noget, siger Jacob Rantzau.

Han giver i perioder sig selv lov til at kede sig, for han har prøvet at gå ned med stress og blive lammet af forventninger fra alle kanter. Lysten til at male forsvandt i lang tid, men kom heldigvis tilbage.

Nu sprudler han, og han er som en sæk lopper at holde styr på, når han med lysende øjne fortæller om sit arbejde og med en hemmelighedsfuld mine lufter en flig af en måske ny stor udstilling i udlandet...

Planer er der masser af, men lige nu gælder det Skagens Kunstmuseum, og stoltheden over at have billeder hængende i samme lokale som Oscar Björk er til at tage at føle på. Med den følger også en ydmyghed.

- Jeg ser også kontrasten i mine billeder mod Oscar Björks. Hvor relevant f.eks. fiskernes arbejde var dengang. Det var livsnødvendigt. Det er mange job ikke i dag. Det gælder også mit eget arbejde. Kunsten er det første, der ryger, hvis der bliver krise.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børkop

Julevandring fra Børkop Vandmølle

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Fredericia

Det kræver sit skæg: Tidligere leder af Det Bruunske Pakhus er 'ægte' julemand i San Diego

112

Juletiden nærmer sig - sæson for indbrud

Annonce