Annonce
Læserbrev

Kuppet i haveforeningen

Journalist Poul Bech, tidligere ved Fredericia Dagblad, men stadig i høj journalistisk vigør som pensionist, beskrev i et læserbrev i FD lørdag den 19. oktober slutforløbet på et årelangt forsøg på at få fældet et par høje træer på Haveforeningen af 1930's fælles strandareal, som ville give tre medlemmer med huse oven over arealet mulighed for at få deres eget lille behov opfyldt, uhindret udsigt ud over havn og bælt.

Poul Bech har beskrevet selve det luskede forløb, der har den uafvendelige konsekvens, at området nu for altid bare vil være et ligegyldigt græsareal ud til stranden. Bestemmelser siger, at der ikke må plantes nyt på et sådant strandareal, og det kan vi så begræde, vi mange, der har boet her i talrige år, og som kan mindes, hvordan vores fælles område førhen havde en enestående atmosfære skabt naturligt af netop samspillet mellem gamle træer, buskadser og strand og vand.

Her har forfatteren Cecil Bødker leget med søskende og områdets andre børn i 30-erne og 40-erne og sikkert fået lagt kim til sine spændende bøger for børn og unge, en fantasiens verden med sære steder og tider, hun kendte Sanddal og voksede op i en tid, hvor børn endnu havde en i dag ukendt frihed til at lege, fri for voksen kontrol og styring døgnet rundt og voksnes evige angst for, hvad der dog kan ske deres stakkels små - børn i dag får aldrig sådanne muligheder for gammeldags naturlig leg og naturlig udvikling i frit samspil med andre unger. Vores og kvarterets andre unger har i vores tid også kunnet løbe frit derned og haft muligheder, som ingen børn i andre parcelhuskvarterer har.

De tre husejere med udsigt over bæltet er muligvis selv ofre for de mere nutidige muligheder for børneudfoldelse, hvert barn sit eget gode store værelse og uafbrudt opmærksomhed, lommepenge og dynger af legetøj - og skærme, hvor de evige konflikter udspilles i virtuelle rum. Modsat tider hvor konflikter foregik i det nære samspil i flokke af levende unger, til tider måske lidt hårdt, men aldrig med dødelig udgang - som i surrogatet, de populære computerspil.

Symptomatisk for de tre udsigtsejeres forståelse af stedets betydning i den større sammenhæng og for vores gamle fællesskab er, at de på den tragikomiske generalforsamling i marts holdt taler med alle smukke hensigter om at selv at ville betale for en legeplads, det vil sige opstilling af legeredskaber på det nu åbne og pæne areal. Dels viste de ingen anelse om, at stedet før i tiden i sig selv var netop et herligt sted for ægte leg i stedet for at illudere by-legeplads med en vippe og gynge, dels burde juristen blandt dem have vidst, at kommunen slet ikke tillader opstilling af legeredskaber på arealet.

En lille og for de fleste ligegyldig historie om en ny tids mentalitet og vores voksende opfattelse af natur som blot individuelt mål for ejerskab og økonomisk ragen til sig. For os ret så gamle et ganske andet tab, et tab af helt andre værdier!

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Varme Titans kan gøre det igen

Læserbrev

Kommunerne skal planlægge sig ind i klimakampen

Læserbrev: Det er ingen hemmelighed, at vi står overfor enorme forandringer for at tilpasse os den grønne omstilling de kommende år. En del skal løses på de bonede gulve på Christiansborg, men også kommunerne har et stort ansvar for at sikre, at Danmark får sat gang i den nødvendige grønne omstilling og lever op til regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. De danske kommuner er landets største bygningsejere og har den tætteste kontakt til borgerne. Samtidig er det de danske kommuner, der udvikler bysamfundene både med indhold og infrastruktur. Der findes snart ikke én kommune, som ikke har taget verdensmålene til sig. Og det sker ikke kun i form af overordnede visioner og teoretiske planer. Nej, kommunerne arbejder med dem i virkeligheden. Derude, hvor det gør en forskel for den enkelte borger. Som landets største bygningsejere skal kommunerne ikke blot være med til at drive udviklingen inden for renovering og energioptimering med nye innovative løsninger, men også tage ansvaret på sig og feje for egen dør, så energiforbruget og klimabelastningen mindskes mest muligt. Det er desværre lettere sagt end gjort. Derfor er det også nødvendigt, at kommunerne prioriterer de fysiske rammer for børn, unge og ældre. Ofte ser vi kommunalpolitikere og borgmestre, der er stolte over, hvor mange flere varme hænder de har ansat, men som sjældent kigger på de bygninger, de varme hænder skal modtage borgerne i. På samme måde opstår der problemer, når det handler om at bane vejen for elbilernes indtog på de danske veje. Det er ikke let at sikre, at ladestanderne bliver hensigtsmæssigt fordelt og etableret på det rigtige tidspunkt. Også her skal kommunerne spille en vigtig rolle. Derfor bør der laves en kommunal plan i hver kommune for udrulningen af ladestanderne. For det er svært at forestille sig, at man vil købe en elbil uden at kunne lade den op, der hvor man bor. Der er ikke nogen tvivl om, at kommunerne vil den grønne omstilling. Men det kræver, at kommunalpolitikerne tør sætte handling bag ord og får kommunerne meldt ind i kampen.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];