Annonce
Læserbrev

Kuppet i Sanddal kan af den forsmåede bestyrelse i princippet indbringes for en domstol

Ole Hasselbalch mener videre, at dirigenten i sådanne situationer bør afvise fuldmagterne. Det skete ikke i Sanddal Haveforening, og derfor er der ikke længere træer på skråningen foran husene på Sanddal Strandsti.

Læserbrev: Så er det slået fast. Fredericia Dagblad vil kun skrive om sager, hvor der er foregået noget ulovligt, og altså ikke om sager, der handler om moral og etik!

Det siger chefredaktør Mette Salling Eriksen som svar på Ove Kristiansens læserbrev 29. oktober.

I mine øjne var det et spørgsmål om ordentlighed, moral, etik, retfærdighed og demokrati, at et lille flertal med advokat Mads Thejl Hansen og direktør Lars Hoffmann i spidsen kuppede en generalforsamling i Sanddal Haveforening af 1930, da de fremlagde 18 fuldmagter og dermed fik flertal for deres forslag om at fælde foreningens træer på stranden for at få bedre udsigt - og med det resultat at hele bestyrelsen trak sig på stedet.

Det er korrekt, at foreningsretten som et af de få områder i Danmark ikke er reguleret ved lov. Men alligevel indbringes der et hav af sager for retten.

Der er efterhånden opstået en gældende foreningsret, hvor man kan forudse, hvad domstolene vil beslutte.

Kuppet i Sanddal kan af den forsmåede bestyrelse i princippet indbringes for en domstol, som så skal afgøre, om der er sket noget ulovligt.

Danmarks førende ekspert indenfor foreningsret, professor Ole Hasselbalch, kommer i sin bog "Foreningsret" fra 2011 ind på netop det forhold, at et mindretal kan begå kup i mindre foreninger.

"Den demokratiske proces på en generalforsamling kan kortsluttes, såfremt det er muligt på forhånd at dominere forsamlingens stillingtagen ved hjælp af fuldmagtsstemmer. Der opstår derfor et problem, såfremt fuldmagter præsenteres i meget stort tal. Små fraktioner kan så spekulere i de øvrige medlemmers ringe lyst til at møde frem på generalforsamlingen ved i det skjulte at samle fuldmagter fra sympatisører."

Ole Hasselbalch skriver videre i bogen:

"Således kan et mindretal "erobre" forsamlingen. Herved lader generalforsamlingens beslutninger sig forrykke på en måde, som ikke er i harmoni med flertallets ønsker og forventninger."

Ole Hasselbalch mener videre, at dirigenten i sådanne situationer bør afvise fuldmagterne.

Det skete ikke i Sanddal Haveforening, og derfor er der ikke længere træer på skråningen foran husene på Sanddal Strandsti.

Som tidligere nævnt figurerede "kupmagernes" forslag om træfældning ikke på den udsendte dagsorden, da det først blev indleveret en uge før generalforsamlingen.

Medlemmerne blev derfor først bekendt med forslaget, da de mødte frem på generalforsamlingen.

Til dette har advokat Viggo Bækgaard i et indlæg om foreningsret sagt, at "det er en foreningsretslig grundregel, at man ikke kan beslutte et punkt, som ikke er på dagsorden, og man så langt mindre kan vedtage noget, som ikke har været varslet på en dagsorden."

Annonce
Poul Bech. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Projektfolk fra Aarhus vil omdanne Skovhavegrunden til 141 boliger: Her er deres planer

Læserbrev

Humanister her og der - nuvel, men alt for mange

Læserbrev: I dette debatindlæg vil jeg ikke påstå, at vi kan undvære alle humanister. Men der findes mildest talt alt for mange nichestudier, der ikke er brug for. Lidt polemisk kan jeg nævne, at hvis nogle sidder og studerer myrernes seksualliv på Himalayabjergenes syd-skråning, bør vi som samfund spørge, om det er noget, vi har brug for. Mit forsigtige svar er, at det har vi ikke. For samtidig står vi og mangler talenter inden for de mere tekniske fag. Det har vi for øvrigt gjort, siden socialdemokraten Anker Jørgensen pegede på problemet: Vi mangler teknikere. Alt for mange humanister går i dag ledige. Nogle har læst oltidsfransk, andre læren om Knud Lavards indflydelse på menneskets fysiske og intellektuelle natur. Alt sammen interessant for intellektuelle nørder. Men hvem vil købe denne viden? Mit svar er: ingen. Derfor hober humanisterne sig op i arbejdsløshedskøen. Og det betyder, at alt for megen ligegyldig viden står i kø, uden efterspørgsel. Nu har vi så her i Danmark et kæmpe luksusproblem. Vi kan overleve, uden det koster. Vi kan være kritiske og stille krav, uden det koster. Og vi kan studere i årevis og ud ad en ligegyldig tangent, uden det koster. Og vi kan studere i årevis og stifte familie og få det betalt i studieperioden, uden det koster. Og så kan vi tillade os at demonstrere i bedste Finn Ejner Madsen-stil, da han indtog talerstolen på Københavns Universitet, uden det koster. Og dog... Det koster manglende respekt hos os. Dvs. det øvrige samfund, for når I vil demonstrere for noget så ligegyldigt som det, I demonstrerer for: Det betimelige i at få forskellige eksotiske studier betalt af det øvrige samfund i årevis. Men fortsæt endelig jeres demonstration. For i mellemtiden anspores vi fornuftige danskere til at stille endnu større krav til jeres studieforløb - også selv om det er noget så ligegyldigt som religionsfilosofi. Mit bedste råd til "opstandelsen" på humaniora er: Tag et job i Coop. Så gør du/I en smule nytte her i samfundet - uden at leve på nas og af café-penge. Humanist-studenterne/-demonstranterne skal da også have ros. For demonstrationstimingen er helt perfekt nu, hvor vi har fået en "gammelkommunist"-domineret regering. Vi danskere er sgu ikke for kloge, men måske vi ved mere om øglernes skæbne i Canadas badlands end om, hvad der sker i arbejdsløshedskøen blandt studerende på humaniora. "Vi er venner af det skønne, uden i udfoldelsen at overskride mådeholdet" (Perikles, græsk filosof f.v.t.)

Annonce