Annonce
Vejle

Kvartetten Sirena spiller på blokfløjter i alle størrelser den 23. september i Mølholm Kirke

Den prisbelønnede dansk-svenske kvartet Sirena spiller på blokfløjter i næsten enhver tænkelig størrelse. De giver koncert i Mølholm Kirke søndag den 23. september. PR-foto

Vejle: Søndag den 23. september kl. 15 kan man i Mølholm Kirke stifte bekendtskab med den prisbelønnede og nyskabende kvartet Sirena. En koncert med Sirena er en oplevelse, der begynder med synet af ca. 30 blokfløjter i alle størrelser; fra 20 cm til næsten to meter. Barok-, renæssance- og middelaldermusik samt musik fra vor egen tid præsenteres i en strøm, hvor musikernes bevægelser og brug af rummet formidler musikken på en enestående måde.

Den dansk-svenske kvartet har spillet et utal af koncerter i Skandinavien og i det øvrige Europa. Kvartetten har vundet flere priser og har en række uropførelser af danske, svenske, norske og islandske komponister bag sig. Sirena har optrådt i radio og TV og har siden 2000 været artister på det svenske pladeselskab BIS med udgivelser, der har høstet store anmelderroser i både dansk og udenlandsk presse.

Sirenas koncerter er fortællinger, der bliver skabt, når stilarter og udtryk blandes til en kontrastrig og medrivende performance.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce