Annonce
Fredericia

Kvinde brækkede foden i kæmpe mudderløb lørdag: Samaritter havde dog ikke mere travlt end sidste gang

Skader undgås ikke, når 2400 glade amatører løber i mudder og forcerer forhindringer, som det var tilfældet i Fredericia lørdag. Men Ladies Mud Race blev ikke ramt af flere uheld end normalt. Allerede nu ligger datoen for næste års udgave klar. Foto: Søren Gylling
En alvorlig skade og 21-22 andre forvridninger, forstuvninger m.m. til Ladies Mud Race. Overordnet forløb det store event imidlertid godt. Dato på næste løb klar.

Fredericia: 2400 glade og frygtløse kvinder løb i weekenden med i dette års udgave af Ladies Mud Race i Fredericia.

En enkelt deltager brækkede foden, og andre 21-22 kvinder måtte forbi samaritterne med forskellige småskader – forvridninger, forstuvninger, ondt i ryggen og så videre.

- Nogle trådte forkert eller trådte måske ned på en sten, som de ikke kunne se i vandet, de løb i. Skaderne er i dét lag, fortæller løbsleder Ib Østergaard, Fredericia Fag- og Firmaidrætsforbund.

- Sidste år på Hyby Fælled var der 16 rapporterede henvendelser til vores samaritter, og sidste år var der en, der brækkede en arm. Så niveauet er cirka det samme.

- Man deltager jo på eget ansvar, og man behøver ikke være totalt fit for fight for at løbe mud race – og så vil der nok altid være nogle, der kommer lidt galt afsted, vurderer Ib Østergaard.

Annonce

Næste løb er i mørke

Inden næste års Ladies Mud Race arrangerer fag- og firmaidrætten i Fredericia også Ladies Mud Race – Dark Edition 2020 i Hannerup Skov tirsdag 3. marts fra 19 til 22.

Det er ligeledes et forhindringsløb for kvinder. Men i kulde og mørke og med pandelamper og knæklys.

To gange 2,5 km.

Ny adresse er super

Lørdagens 7,5 kilometer lange terrænløb i mudder og med 26 naturlige eller opbyggede forhindringer i Madsbyparken indfriede ifølge Ib Østergaard forventningerne. På alle måder:

- Vores nye placering med et mere livligt start- og målområde foran Fredericia Idrætscenter fungerede godt, og selvom der både var 600 basketballspillere og en del svømmere til stævne i idrætscentret, så var der god plads til omklædning, bad og så videre.

- Selvfølgelig er der altid småting, vi skal justere, men det er nok mest os som arrangører, der lægger mærke til dem, tilføjer han.

- Mud Race i Madsbyparken er også en succes, fordi løbet bliver mere bynært til glæde for publikum, og fordi man virkelig oplever alle de skjulte områder, der egentlig er i parken, mener Ib Østergaard:

- Og så var vejret jo godt. Dét alene er 50 procent af succesen.

Billetsalg begynder 1. december

2400 deltagere bliver også det maksimale i 2020.

Datoen ligger klar: 12. september. Billetsalget begynder om få måneder - 1. december.

- Det har været det bedste mud race indtil nu. Det er der ikke tvivl om. Men 2400 er også loftet for os, siger Ib Østergaard.

Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Drop sommerferien til sydens sol: Regeringen fraråder rejser udenfor udvalgte nabolande

Annonce