Annonce
Alarm 112

Kvinde er død efter ulykke med løsrevet autoværn

Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
En usædvanlig ulykke fandt sted på trafikeret motorring mandag morgen. Mandag aften er 33-årig kvinde død.
Annonce

En 33-årig kvinde er mandag aften afgået ved døden, efter at hendes bil mandag morgen blev ramt af dele fra et løsrevet autoværn på Motorring 3 uden for København, oplyser politiet.

- Hun er afgået ved døden på hospitalet her til aften, fortæller vagtchef Torben Wittendorf fra Københavns Vestegns Politi.

En lastbil, som kørte mod nord af Motorring 3, påkørte tidligt mandag autoværnet mellem de to motorvejsspor. Betondele fra værnet røg over i det modsatte spor og ramte flere biler, blandt dem den 33-årige kvindes.

Ulykken skete nær afkørsel 19 mod Buddinge.

Tidligere mandag fortalte politiets vagtchef Morten Steen om ulykken:

- Vi har klarlagt, at en lastbil kørende i nordlig retning af endnu uvisse årsager påkørte autoværnet. Det består af nogle betonelementer. Nogle buer, der ligger oven på autoværnet, ligger løse, og de blev kastet af og ramte så biler, der kørte i den anden retning.

I flere timer var motorvejen, som er blandt landets mest trafikerede, spærret i begge retninger, mens redningsmandskab og politiets teknikere arbejdede på stedet.

I Vejdirektoratet siger afdelingsleder Kim Jansen, at man ikke tidligere har set tilfælde, hvor låget på autoværnet af beton er slynget af på en lignende måde.

- Vi vil nu reparere autoværnet og gennemgå strækningen for at se, om der er nogle uhensigtsmæssigheder. Vi vil gennemgå det ekstra nøje, siger Kim Jansen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Corona: Politikere holder vejret for at plejehjem og ansatte går fri - plejepersonale skal testes hver 14. dag

Debat For abonnenter

Messe C-chefen siger: Kære veganere og beefeatere, kære kronikere og kristendemokrater, kære tabere og fiskerlussing'er - tak til jer allesammen

Fredericia

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

FC Fredericia

FC-træner: Spillerne tømte energitankene, og der er ikke nok tid til at fylde dem op

Fredericia For abonnenter

Flere sager med utilfredse borgere - men Sundplejen har kun få borgere færre end da firmaet begyndte

Annonce