Annonce
112

Kvinde kom til skade efter sammenstød med knallertkører

En 66-årig kvinde på cykel brækkede tirsdag aften et ben og fik muligvis også brud på sit bækken, da hun stødte sammen med en knallertkører syd for Brenderup. Arkivfoto: Michael Bager.

Brenderup: En 66-årig kvinde fra Middelfart kom tirsdag aften til skade i et færdselsuheld på Bubbelvej umiddelbart syd for Brenderup, oplyser Fyns Politi.

Ifølge politiets oplysninger cyklede kvinden i vestlig retning ad Køstrupvej og overså tilsyneladende sin vigepligt, da hun ville krydse Bubbelvej. Her kom samtidig en 18-årig mand fra Middelfart kørende i sydlig retning på en knallert.

Den 18-årige så ikke kvinden på cykel, og de to stødte ind i hinanden og væltede begge på vejen. Knallertkøreren slap ifølge politiets oplysninger fra sammenstødet uden skader, mens kvinden på cykel var knap så heldig.

Ifølge Fyns Politi havde hun en mindre blødning fra baghovedet, hun havde brækket det ene ben, og hun havde muligvis også et brud på sit bækken. Kvinden er dog meldt uden for livsfare, oplyser politiet.

Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce