Annonce
Middelfart

Lægdommer i Middelfart Kommune! Er det noget for dig?

Steffen Daugaard opfordrer til, at man søger om at blive lægdommer. Foto: Kim Rune

Middelfart kommune søger i lighed med det øvrige Danmark lægdommere. I Dansk Folkeparti sætter vi i lighed med andre partier dette samfundsvigtige arbejde i højsædet. Man skal naturligvis have en interesse for samfundet og retsbevidstheden for at gå ind i arbejdet.

Jeg tænker ikke, at det skader, hvis man er et politisk menneske, der er levende interesseret i samfundsforhold. Interessen for straf og retfærdighed må komme i første række både i forhold til de anklagede, men også i respekt for de forurettede. At man kender samfundets opbygning og er enige i måden, vi har tre-delt samfundet på, er her helt essentielt for at gå ind i det vigtige arbejde, fortsætter han.

Har man den fornødne lyst, modenhed og ikke mindst overskud til arbejdet, er det helt sikkert givende både for den enkelte, men også for samfundet og de personer, der kommer ind i retssystemet. Det er vigtigt, at man behersker vores sprog og forstår vores kultur, da udfaldet af domme har afgørende betydning for andre menneskers liv og fremtid.

Sidste frist for ansøgning er den 10. februar 2019 på Middelfart Kommunes hjemmeside.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce