Annonce
Danmark

Læge fortsætter efter dom for medvirken til selvmord: - Jeg er klar til at gå i fængsel.

Svend Lings lader sig ikke bremse Højesterets dom på 60 dages betinget fængsel for medvirken til selvmord. Det påvirker dog ikke den pensionerede overlæge: Jeg genoptager min rådgivning til mennesker i nød. Nød bryder alle love, siger han.

Højesteret har talt: Den pensionerede læge, Svend Lings får 60 dages betinget fængsel for at have rådgivet og dermed medvirket ved tre selvmordsforsøg. To gennemførte og ét forsøg, som ikke blev fuldført.

Med mandagens betingede dom skal den pensionerede overlæge ikke afsone med mindre, han fortsætter med at medvirke til selvmord. Dommen er identisk med den, som Landsrettens nåede frem til i september sidste år. Og ved den lejlighed så Svend Lings sig nødsaget til at indstille sin rådgivning til mennesker, som er var så plagede af sygdom, at de ønskede at dø.

- Jeg bliver nødt til at indstille mine hjælpeaktiviteter med at give råd og vejledning til plagede mennesker, der ønsker at tage deres eget liv, sagde Svend Lings ved den lejlighed.

Det forsigtighedsprincip smed han i skraldespanden efter mandagens dom. Risikoen for at få vekslet den betingede dom til tid bag tremmer skræmmer ham mere:

Annonce

Dommen

Den pensionerede overlæge Svend Lings blev ved Højesteret i København mandag idømt 60 dages betinget fængsel for at have medvirket til to selvmord og til et selvmordsforsøg.

Dommen var en stadfæstelse af dommen fra Østre Landsret januar. Den dom havde både Lings og anklageren anket. Lings mener ikke, at det er medvirken, når man giver råd til mennesker, som har ret til at tage deres eget liv ifølge Menneskeretsdomstolen.

Sagen mod Svend Lings begyndte ved Byretten i Svendborg i september 2019. Da fik han kun 40 dages betinget fængsel og blev kun dømt for to af de tre forhold.

Nød bryder alle love

- Højesteret har talt, og så er det sådan loven skal forstås. Men det kan jeg ikke leve med, så nu genoptager jeg mit rådgivningsarbejde, uanset om det er ulovligt eller ej.

Hvorfor gør du det?

- Jeg bliver kontaktet af 2-5 mennesker hver eneste dag, og det er mennesker i dyb nød. De ved, at jeg kan hjælpe dem, og jeg ved, at jeg kan hjælpe dem. Jeg kan simpelthen ikke blive ved med at holde til, at afvise dem. Jeg synes, at nød bryder alle love.

Hvad er det for mennesker, der kontakter dig?

- Det er først og fremmest kræftpatienter, som er i fuld behandling og i kontakt med palliativt team, og de har prøvet det hele. Der er også mennesker med kroniske lungesygdomme, som kan imødese en langsom kvælningsdød. Endelig er der mennesker med neurologiske sygdomme som for eksempel rystelammelse eller ALS. Det er de tre kategorier, der er flest af.

De vil ikke mere

Rådgiver du dem om de tilbud, som samfundet har at byde på? Palliativ, lindrende behandling og hospice-ophold for eksempel.

-Jeg sikrer mig altid, at de er gennemundersøgt, og at de har prøvet alle relevante behandlinger. Det er forudsætningen. Men de har fået alverdens gode råd, og det hænger dem langt ud af halsen, og de har besluttet sig: Nu vil de ikke mere. Cancerpatienterne er næsten altid i palliativ behandling, når jeg snakker med dem, men lungepatienterne har jo ikke rigtigt noget tilbud. De sidder stille med en iltflaske hele tiden. Og de neurologiske patienter sidder enten i en stol eller ligger i en seng og skal have hjælp af andre mennesker døgnet rundt.

Gør det indtryk på dig, når du hører historier om mennesker, der egentlig ønskede at dø, men som nu er glade for, at de ikke valgte den vej ?

- De eksempler jeg har hørt om, har ikke haft så alvorlige sygdomme, som dem, der kontakter mig.

Der har for nyligt været et eksempel i avisen med Janus Tarp, som mistede førligheden fra skuldrene og ned efter et cykeluheld som ganske ung. Han er i dag glad for, at han ikke havde muligheden for dødshjælp, da det så sortest ud, for han har et godt liv trods sine handikap.

Villig til fængsel

- Det er da skønt at høre. Men der er altså også nogle, som ikke ønsker at leve. Det er ikke mennesker, der har fået en pludselig lammelse, det er folk med kroniske sygdomme, som har stået på meget længe, før de kommer til mig. De har prøvet det hele. Jeg synes de folk skal have lov at bestemme selv.

Ja du ved, hvordan de har det nu, men hvad hvis det ser anderledes ud om et halvt år?

- Sådan kan man altid sige. Men når et menneske kontakter mig med fremadskridende kræftsygdom og har det elendigt, så tror hverken patienten eller jeg på, at det bliver bedre. Det er jo meget syge mennesker med mange og alvorlige symptomer, vi taler om.

Du fortsætter, selv om du har en betinget fængselsdom hængende over hovedet. Det ved du vel godt, hvad betyder?

- Ja men så tager vi den derfra.

Du er klar til at gå i fængsel for den her sag?

- Ja. Jeg kan ikke svigte de her mennesker. Jeg kan ikke holde til ikke at hjælpe dem.

Og hvad siger din familie til det valgt, som kan føre til, at du skal i fængsel?

- De bakker mig op. Jeg havde sagt det til min kone, inden jeg nu siger det til andre, og hun synes, det er i orden.

Svend Lings lægger ikke skjul på, at han mener, der bør indføres aktiv dødshjælp til særligt syge, plagede og terminale patienter. Han er hovedkraften bag netværket Læger for Aktiv Dødshjælp, og har offentliggjort en manual, som oplyser om, hvordan man kan tage sit liv med almindelige lægemidler.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Fredericia

Druknet hjorts hoved blev kogt og renset: Imponerende opsats klar til at pynte

Annonce