Annonce
Fredericia

Læge med 20 års erfaring: Der er amerikanske tilstande i misbrugsmiljøet i Fredericia

Unges eksperimentering med fentanyl er livsfarligt, advarer læge. Foto: AP
Fredericia - Misbrugsmiljøet i Fredericia er slået ind på et meget farligt spor, hvis man spørger centerlægen på Fredericia Misbrugscenter. Erik Østerballe har 20 års erfaring med behandling af byens misbrugere, og han tøver ikke med at kalde misbrugssituationen i byen meget alvorlig:

- Udviklingen er kommet dertil, hvor jeg vil betegne det som amerikanske tilstande inden for misbrugsproblematikken. I USA er der et kæmpe misbrug af oxycontin og fentanyl. Der har været i tusindvis af dødsfald, siger centerlæge Erik Østerballe, der advarer om, at de unges eksperimenter med morfinpræparater i Fredericia er yderst farlig.

Afdelingsleder på alkohol- og stofbehandlingen Trine Smith Ndzoboyi fortalte for nylig til Fredericia Dagblad, at en gruppe af unge i Fredericia eksperimenterer med morfinpræparater, som er stærkt afhændighedsskabende.
Annonce

Læge: Uvidenhed er dødelig

Det er især fentanyl, som de unge i byen har kastet sig over. De unge klipper fentanyl-plastre i små stykker, varmer dem op og inhalerer.

- Det forfærdelige ved det er, at de unge ikke ved, hvor farligt det er. De unge har en uskyldig tro på, at det ikke er så farligt, når man ryger det, siger Erik Østerballe.

Fentanyl er en opioide, og den slags stoffer kan lamme vejrtrækningen. Det kan føre til døden. Desuden er stoffet 50 gange stærkere per vægtenhed end heroin, fortæller han.

- De unge har den tro, at de ikke er narkomaner, fordi de ikke stikker sig. De ryger bare. Det er den uvidenhed, som er dødelig, påpeger lægen.

Desuden er fentanyl meget afhængighedsskabende. Som Trine Smith Ndzoboyi tidligere har fortalt til avisen, så opdager de unge ofte ikke afhængigheden, før det er for sent.
Annonce

Afvænning er svært

Erik Østerballe har flere unge misbrugere mellem 18 og 25 år i behandling for afhængighed af fentanyl, men de er svære at afvænne.

- Fentanyl er meget sværere at behandle med substitutionsmedicin. Fentanyl er så potent et stof, så derfor bliver afhængigheden stærkere, og så skal der stærkere midler til at behandle afhængigheden, forklarer han.

Han peger desuden på, at man heller ikke ved, hvilken virkning de andre stoffer i plastrene har.

- De unge her i byen ryger dampen. Udover fentanylen får de masser af giftstoffer fra plastret i kroppen. Vi ved ikke, hvad langtidseffekten er i forhold til lungerne. I værste fald er det cancerfremkaldende, siger han.

Derfor advarer han både forældre og unge om at eksperimentere med fentanyl og oxycontin.

- Det er livsfarligt, det her de unge begiver sig ud i, siger Erik Østerballe.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Arbejde på bil endte i brand

Fredericia For abonnenter

Placering til institution i Madsby rammer gammel losseplads: Undergrund skal grundigt undersøges

Annonce