Annonce
Middelfart

Lærere og pædagoger nedlægger arbejdet: De har fået nok af besparelser

Nogle medarbejdere er mødt ind fra barsel og fridage for bakke op om arbejdsnedlæggelsen på Anna Trolles Skole i Brenderup. Foto: Daniel Kofoed.
Lærerne og pædagogerne på Anna Trolles Skole i Brenderup har nedlagt arbejdet, da de mener, at besparelser er gået for vidt.

Brenderup: Fredag må eleverne på Anna Trolles Skole i Brenderup enten blive sendt hjem, hentet af forældre eller blive undervist af vikarer og skolens ledelse.

Lærerne og pædagogerne på folkeskolen har nedlagt arbejdet, da de mener, at besparelser på skolerne i Middelfart Kommune er gået for vidt.

Personalet bruger formiddagen på at holde fagligt møde, hvor de skriver et brev til skolepolitikerne i kommunen.

Omkring 20 lærere og pædagoger er samlet i et lokale, hvor de blandt andet vil gøre det klart, at de står overfor at skulle spare på lejrture og udflugter som Ejby Natløb, skolekomedien, og japansk og europæisk udveksling.

"Så bliver Middelfart Kommunes strategi fra Middelfartbarn til verdensborger et luftkastel", skriver personalet blandt andet i en udtalelse.

"Anna Trolle Skoles værdier, som i den grad placerer sig i forlængelse af Middelfart Kommunes strategi, kan vi ikke længere manøvrere efter, for vi er med besparelserne bundet til vores egen skolegård og kan ikke engang her afholde de for os, eleverne og forældre vigtige og traditionelle arrangementer", fortsætter lærerne og pædagogerne.

Nogle medarbejdere er mødt ind fra barsel og fridage for bakke op om arbejdsnedlæggelsen på Anna Trolles Skole i Brenderup. Foto: Daniel Kofoed.

Tilsyn med elever

Lærer Micky Lindharth er talsperson for personalegruppen og forklarer, at det er skolernes tildelingsmodel, som lærerne og pædagogerne er kritiske overfor, da de oplever, at skolen har store udgifter til elever fra enten egen skole eller distriktet, der skal på et specialtilbud.

Han oplyser, at skolen desuden står overfor at skulle finde besparelser for 1,3 millioner kroner de kommende år, og derfor sparer man nu på det, der ikke har med den daglige undervisning at gøre.

Omkring 20 lærere og pædagoger har samlet sig på skolen frem til klokken 12, hvor de forventes at genoptage arbejdet. Micky Lindharth oplyser, at ikke alt personale har nedlagt arbejdet, da der fortsat er personale til de elever, der har brug for særlig støtte.

Skoleleder Claus Schønberg har ingen kommentarer til fredagens aktion, men han oplyser, at eleverne i de ældste klasser er sendt hjem efter aftale med skolebestyrelsen. Og han understreger, at der bliver ført tilsyn med eleverne på de øvrige årgange.

Mor bakker op

Maria Jørgensen er en af de forældre, der fredag morgen er mødt op på skolen for at hente sin ældste datter, der går i 8. klasse. Hun vender umiddelbart tomlen opad til personalets protest mod besparelser.

- Det er i orden. Det har jeg forståelse for. Vi har været til forældremøder tirsdag og torsdag, hvor vi har fået at vide, at man skal spare lejrturen væk i 8. klasse, siger moren, der frygter, at der går noget socialt tabt i klassen, hvis der fremover ikke bliver råd til den slags.

Fyens.dk følger op på sagen.

Nogle medarbejdere er mødt ind fra barsel og fridage for bakke op om arbejdsnedlæggelsen på Anna Trolles Skole i Brenderup. Foto: Daniel Kofoed.
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce