Annonce
Vejle

Lærere skal stoppe rygning - men ingen tvang

Venstres Per Olesen er ikke-ryger - selvom billedet måske kunne give et andet indtryk - men han var ikke med på at hverken tvinge folkeskole-lærerene til at lægge cigaretterne på hylden i arbejdstiden eller gøre det til et mål for selvsamme gruppe af kommunalt ansatte. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Et klart flertal i Vejle Byråd sagde ja til røgfri skoledag for eleverne - men ikke rygeforbud for skolernes ansatte.

Vejle: Eleverne i Vejles folkeskoler kan glemme alt om at ryge i løbet af skoledagen - uanset om de befinder sig på skolens grund eller ej.

Kun Liberal Alliances Anja Daugaard stemte imod, da byrådet onsdag vedtog et forslag om helt at forbyde eleverne at ryge i løbet af skoledagen. I dag er der røgfri matrikler på alle folkeskoler, men teoretisk set kan eleverne bevæge sig uden for skolens område og ryge der. Det er dog også forbudt på en lang række skoler.

Den mulighed har lærerne - og den beholder de. Et forslag om at lade rygeforbudet gælde lærere og andre medarbejdere kunne langt fra samle stemmer nok i byrådssalen.

Et forbud vil indskrænke den personlige frihed. Det er jo ikke forbudt at købe og sælge tobak. Og hvad vil det næste blive - et forbud mod overvægt?

Johnny Beck (S) om sit nej til forslaget

Splittede partier

I samme uge, som Billund Kommune har indført røgfri arbejdstid for alle ansatte med virkning fra næste år, var der udbredt modstand i Vejle Byråd for en ordning, der ville gælde de ansatte.

Da stemmerne blev talt op, var der kun ja fra Socialdemokratiet (minus Martin Jensen og Johnny Beck) plus byrådets radikale formand for børne- og familieudvalget, Torben Elsig-Pedersen, og Venstres Thyge Havgaard Bjerring.

Torben Elsig-Pedersen argumenterede for "røgfri skoledag for alle" ved at henvise til en beslutning, som de samme politikere traf i marts 2018. Dengang sagde et enigt byråd ja til lade kommunen blive partner i Røgfri Fremtid - et initiativ fra Vejle Sygehus og Region Syddanmark.

- Derfor er det en naturlig følge at sige ja. Og i skolen virker det utroværdigt, hvis en lærer argumenterer mod rygning og så selv lugter af røg, fordi vedkommende har været ude og ryge i det store frikvarter, lød det fra den radikale udvalgsformand.

Annonce

Symbolpolitik

Byrådets flertal mente, at det var at gå for langt. Sagen udløste en længere principiel debat, hvor ikke mindst Anja Daugaard vendte sig imod det, hun kaldte symbolpolitik.

- Hvis man har læst høringssvarene fra skolebestyrelserne, vil man se, at det her ikke er et problem. Flere stiller spørgsmål til, hvordan et forbud skal håndhæves og hvad sanktionerne skal være.

Også den konservative gruppeformand Dan Arnløv Jørgensen advarede mod forslaget.

- Hvad blive det næste. Skal vi også kræve at lærerene kun spiser salat, er under et bestemt BMI og løber til skole for at være et godt eksempel for eleverne? spurgte han.

Annonce

Målsætning i stedet for krav

SFs gruppeformand Lone Myrhøj kunne også meddele, at hun og de to partifæller sagde nej.

Til gengæld kunne de godt støtte et forslag fra Venstres gruppeformand Christoffer Melson. Hans parti kunne (bortset fra Thyge Havgaard Bjerring) ikke støtte et generelt forbud. Derimod var han klar med et forslag, der gjorde det til en målsætning, at lærere og øvrige medarbejdere heller ikke skulle ryge i skoletiden.

Udover SF var der opbakning til forslaget fra næsten hele byrådet. De to socialdemokrater Martin Jensen og Johnny Larsen Beck kunne ikke tilslutte sig forslaget: Johnny Larsen Beck har som indehaver af værtshuset Lumskebugten i årevis været en markant modstander af det generelle rygeforbud for værtshuse, og helt overordnet mener han, at staten og det offentlige skal blande sig uden om folks rygevaner.

Heller ikke Anja Daugaard, DF'erne Gerda Hagemann og Karl Erik Lund plus Venstres Per Olesen kunne støtte forslaget om en målsætning om røgfri medarbejdere i folkeskolen - men da et klart flertal sagde ja, er det nu et officielt mål, som skolerne skal arbejde med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Annonce