Annonce
Trekantområdet

Læser får svar efter sønnen kom til skade: Gør kommunen noget ved farlig legeplads?

Legeplads Morten Hust Petersen
Morten Hust Petersens søn kom til skade på en legeplads på grund af et manglende bræt i et legetårn. For at sikre sig det ikke vil ske for andre, kontaktede han kommunen, men fik ikke svar, hvorfor han skrev til avisen, der har undersøgt sagen.
Annonce

Middelfart: En bekymret læser ved navn Morten Hust Petersen kontaktede tirsdag 7. juli avisen efter, at hans 10-årige søn var kommet til skade på en legeplads nær cykelstien, der går fra Skrillingegården og hen til Hyllehøjskolen.

Uheldet skyldtes, at der manglede et bræt i legetårnet. Det resulterede i, at den 10-årige dreng faldt igennem og sad i klemme med sit ene ben.

- Han var lilla hele vejen op ad benet. Havde det været hans mindste lillesøster, tror jeg næsten, hun ville kunne falde igennem med begge ben og hænge i overkroppen, i halsen eller det der er værre, lyder det bekymret fra Morten Hust Petersen, der i situationen straks kravlede op i tårnet og hjalp sit barn.


-Legepladserne skal være i forsvarlig stand, så man trygt kan lade sine børn lege på dem.

Uffe Høybye


Efterfølgende skrev han til Middelfart Kommune for at sikre sig, at andre børn ikke også ville komme til skade. I mailen beskrev han, at der manglede et bræt, at gummiet ved svævebanen var i stykker og at torvene på legetårnet var i stykker. Seks dage senere havde han endnu ikke fået et svar.

Annonce

Udsat for hærværk

Den manglende tilbagemelding fra kommunen, beklager trafik- og vejchef i Middelfart Kommune Uffe Høybye, der ikke selv har fået mailen.

Herefter gik han straks i gang med at undersøge, hvem legepladsen tilhører.

- Legepladserne skal være i forsvarlig stand, så man trygt kan lade sine børn lege på dem, forsikrer Uffe Høybye.

Efter at have fundet legepladsen på et kort konstaterer han, at legepladsen ikke tilhører Middelfart Kommune, men i stedet grundejerforeningen Skrillinge Øst, som han efterfølgende kontaktede.

Legepladsens stand skyldtes hærværk, forklarer grunejerforeningens formand Roger Hansen.

- Vi var faktisk blevet gjort opmærksom på, at der var nogle hærværksskader på legepladsen. Men da vi får henvendelsen fra Uffe Høybye, er der åbenbart blevet ødelagt mere i form af brætterne. Vi havde allerede bestilt en servicemontør, så vi kontaktede ham igen og fik ham til at udbedre de nye skader også, og alt er blevet udbedret i går (onsdag 8. juli, red), fortæller formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Vidste du det?: Derfor er der konstant rødt ved overgang uden nogen gående

Annonce