Annonce
Fredericia

Læser husker tydeligt købmanden Luna ved Hejse: Lidt af en meldecentral

Sådan så der ud, da ejendommen Luna på Vejle Landevej 75 (mellem Hejse Kro og Bredstruplund) var købmandsbutik. Billedet er fra 1952. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn
Hans Bjerre Jensen fortæller, at der blev købt øller og lagt beskeder til de vejfarende om at ringe hjem. Beret om dét, skrev han til "Byen spørger - vi svarer".
Annonce

Fredericia: Når Fredericia Dagblad nu kan fortælle, at der skal bygges en ny og moderne bolig, hvor den tidligere massageklinik på Vejle Landevej 75 lå, skyldes det vor læser Hans Bjerre Jensen, Forsythiavej i Egeskov.

Han har noteret, at huset Luna var ved at blive revet ned. Så Hans Bjerre Jensen benyttede sig af Fredericia Dagblads nye satsning Byen Spørger - vi svarer og skrev ind:

- På den gamle hovedvej 18, lidt nord for Hejse Kro, ligger der et grønt toetagers hus, som er ved at blive jævnet med jorden. Det er et hus, som har ligget der siden 1946 og hedder Luna og var en købmandsbutik.

- For alle, som kom på landevejen - vognmænd, chauffører, håndværkere, cyklister og skærslippere, var Luna et sted, som var godt at komme til, husker Hans Bjerre Jensen:

- Kulbilerne, som skulle til Skærbækværket, nogle som skulle til Fynsværket og alle de, der lige var inde for at købe noget tobak, snus og læskedrikke.

Annonce

Luna mindedes på Facebook

- Dengang var der ikke telefon og gps, og skulle vognmanden have fat i chaufføren, blev der lagt en besked hos købmanden om, at han skulle ringe hjem, fortæller Hans Bjerre Jensen om ejendommen, der senere blev massageklinik og til sidst brændte i maj 2020:

- Sådan nogle pejlemærker havde chaufførerne - små kaffehuse, brugsen og Taverna i Bredstruplund. Men også kaffehuset i grusgraven mellem Skærup og Vejle, Hos Bedste vest for Brande, Ditte (Shell) I Arnborg.

- Og den anden vej mod Kolding: Krybily, Jydekroen, det lille runde kaffehus på Kolding Havn, Maties Seggelund og Genner Hol. Mod Fyn var der Roerslev, Peter Fejlsted Skov, Munkestuen og Gribsvad Kro.


For alle, som kom på landevejen - vognmænd, chauffører, håndværkere, cyklister og skærslippere, var Luna et sted, som var godt at komme til.

Hans Bjerre Jensen, Egeskov


Da vi sidste år i maj i Fredericia Dagblad skrev om den brand, der lgjorde Luna ubeboelig, kom der ligeledes en del kommentarer på vores side på Facebook med minder fra købmandsbutikkens tid.

Den tidligere købmand, som en lejer i de senere år brugte som massageklinik, brændte i maj 2020. Arkivfoto: Kathrine Jensen
Og sådan endte historien. Luna nedrevet i januar 2021. Der skal bygges en ny og moderne bolig på grunden. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kunderne var klar fra start: Julegavebyt, osetrang og støtte til butikshandlen fyldte på genåbningsdag

Fredericia

To kæledyrsbutikker bliver til én: Maxi Zoo overtager Petworlds placering

Alarm 112

Frækt indbrud natten til mandag

Annonce