x
Annonce
Kultur

Læser: Hvad med musicalakademiet efter teater-konkurs? Vi fandt et svar

Elever fra musicalakademiet i Fredericia må nu finde praktikpladser andre steder end på Fredericia Teater. Her plejer de studerende også at sætte deres afgangsforestillinger op. På billedet er det lærerne Liv Stevns og Emil Birk Hartmann, som underviser elever. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Musical-akademiet er berørt af Fredericia Teaters konkurs, men uddannelsen fortsætter uafhængigt, og musicalperformerne kan afslutte deres uddannelse til tiden.

Fredericia: Mange er direkte berørt af Fredericia Teaters konkurs.

Læserne har i Fredericia Dagblad haft mulighed for at stille spørgsmål om konkursen, og her spurgte Kim Westergaard, hvilken betydning det får for musicalakademiet?

- De studerende har vel stadig brug for en scene at optræde på, indvendte han.

Annonce

Det er selvfølgelig en trist situation for byen og for alle de mennesker, som har elsket at komme i teatret, siger Peder Dahlgaard.

Fortsætter ufortrødent

Vi sendte spørgsmålet videre til Peder Dahlgaard, som er prorektor på Den Danske Scenekunstskole, som musicalakademiet er en del af. Han er uddannelsesleder for skuespil og musical.

- Vi fortsætter ufortrødent, siger Peder Dahlgaard.

Teaterkonkursen betyder, at musicalakademiet mister en meget tæt samarbejdspartner. Men musicalakademiet fungerer uafhængigt at teatret.

Siden 2015 har akademiet været en del af Den Danske Scenekunstskole, hvor man i forskellige byer kan uddannes inden for dans og koreografi, skuespil, musical, iscenesættelse og scenekunstnerisk produktion.

Må finde andre løsninger

I Fredericia har musicaluddannelsen arbejdet tæt sammen med byens teater. Blandt andet med showcase, som er afslutningsprojektet for den treårige uddannelse til musicalperformer. Desuden har mange studerende været på praktikophold på teatret.

- Vi har haft et meget tæt samarbejde med Fredericia Teater, især med showcase. For os er det selvfølgelig også helt nyt og meget trist. Vi er ved at finde andre løsninger på showcase, fordi Fredericia Teater ikke længere kan rumme det. Vi arbejder på forskellige løsninger, men har endnu ikke fundet en ny formel, siger Peder Dahlgaard.

Til sommer drejer det sig om otte studerende, som skulle have færdiggjort deres uddannelse med en showcase, altså en afgangsforestilling, på Fredericia Teater. Her skal der nu findes en ny løsning et andet sted.

Desuden var der planlagt praktikophold på tredje årgang efter sommerferien. Men her kan de studerende søge i praktik på andre teatre med musicals i Danmark. For eksempel i Odense, Aarhus eller København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Rolig genåbning af genbrugsplads: Bommen gik op - trailerne blev tømt

Annonce