Annonce
Fredericia

Læserbrev: Danmarks Naturfredningsforening politiserer

Tobias Jørgensen. Pressefoto

Læserbrev: Danmarks Naturfredningsforening (DN) politiserer ved at ødelægge forretninger i stedet for at passe på vores natur, der alt andet lige bør være deres overordnede formål.

Ved tidligere lejligheder har DN spillet med musklerne, blandt andet da de sammen med fredningsstyrelsen var ved at stikke en kæp i hjulet på det store forskønnelsesprojekt på Skamlingsbanken.

Der blev gjort tanker, om det var, fordi projektet er finansieret af A. P. Møller-fonden, at DN slog sig i tøjret; heldigvis kom parterne til enighed, da fornuften gjorde sit indtog, og projektet står nu foran sin realisering.

Nu kommer DN så igen og hælder malurt i bægeret. Den nye præsident for DN og tidligere toppolitiker kan tydeligvis ikke adskille politik og formål. Derfor er kærligheden nu kastet på Treldeskovene i Fredericia Kommune.

Store dele af Treldeskovene er privatejede og har gået fra generation til generation og er en betydelig del af indtægtsgrundlaget for flere lodsejere.

En fredning vil være katastrofal for de berørte lodsejere, der kan se frem til at modtage en erstatning, der er langt under halv pris af markedsværdien, samt få flået familiehistorien ud af deres varetægt.

Skovene er i dag sunde, og der er en god biodiversitet, et billede, der ikke ser ud til at ændres ved fremtidig drift som nu.

Alligevel vil DN frede skovene, eller at "lade dem forfalde" er nærmere den rette betegnelse, stier vil gro til, og færden i skovene vil fremover sætte personers liv og førlighed i fare, da der vil være overhængende risiko for at få nedfaldsgrene og andet over sig.

Hvad værre er, er at Marie Reumert Gjerding og resten af DN tilsyneladende har fået overbevist størstedelen af byrådspolitikerne i Fredericia Kommune om, at fredningen er en god ide!

Altså ser det ud til at et flertal i Fredericia Byråd vil frede naturen i private menneskers egen baghave og dermed fjerne råderet og indtægt fra deres egne skatteborgere. Det er politisering og socialisme i reneste form!

Heldigvis er det ikke en politik, V i Fredericia Byråd ønsker at føre, og det ser ud til, at ønsker man et flertal både i byrådet og på Christiansborg, der vil lade sine borgere beholde flest mulige penge i egne lommer, så skal man stemme på Venstre!

Lad det være en opfordring. Også en opfordring til DN om endnu engang at komme til fornuft i stedet for at pålægge sagesløse borgere unødvendige bekymringer.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Konservativ duo bryder seks års dødvande i Fredericia - men hvem er de egentligt?

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere ni er døde - 4290 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Poul tjekker vaccinetider tre gange om dagen: - Hvorfor kan man ikke booke tid i Fredericia?

Fredericia For abonnenter

Så mange penge får hvert medlem i det nye byråd: Derfor har nogle gjort sig fortjent til mere end andre

Kultur

- Vi snakkede aldrig om det hos os: Pårørende og skuespillere besøgte grave inden gallapremieren på 'Hvidstengruppen II'

Erhverv

Fra udskydelser til aflysninger: Stigende coronasmitte har konsekvenser for julefrokost hos flere virksomheder i Fredericia

Odense-skole lukker midlertidigt efter fund af ukendt coronavariant

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia faldt igen med et ordentligt rabalder, da oprykningspladserne var indenfor rækkevidde: Derfor er det næppe tilfældigt

Alarm 112

Voldsom villabrand i Taulov endelig slukket: Brandvæsenet kæmpede mod branden i otte timer

Fredericia

Efter salomonisk løsning i omstridt boligsag: Peter Fløe ærgrer sig over 'usandheder' - nabo holder fast i påstand

Husk det nu - i dag vender mundbindet tilbage: Sådan er reglerne

Fredericia

Fredericianerne 'prajer' på livet løs: Affald i vejkanten og fejl på gadelys fylder

FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: FC Fredericia leverede en forfærdelig indsats: Kun et par stykker kunne være indsatsen bekendt

Alarm 112

Røgdykkere bjærger lig fra voldsom villabrand: Naboer måtte evakueres

Annonce