Annonce
Udland

Løkke er fortvivlet over tidspres i forhandlinger om brexit

- Vi er alle en smule fortvivlede over, at der udestår nogle meget store problemer, og klokken tikker lystigt derudaf, siger Lars Løkke Rasmussen (V) om brexit efter topmøde i Salzburg.

Den britiske premierminister mener, at hun er den eneste med et seriøst bud på en løsning på grænseproblem.

Det afgørende gennembrud på den svære vej mod Storbritanniens farvel til EU lader vente på sig.

Flere møder i Salzburg mellem EU's stats- og regeringschefer med og uden den britiske premierminister, Theresa May, efterlader lederne uden nyt til bekymrede borgere, forvirrede myndigheder og finansielle markeder i limbo.

- Vi er alle en smule fortvivlede over, at der udestår nogle meget store problemer, og klokken tikker lystigt derudaf, siger Lars Løkke Rasmussen (V).

Den danske statsminister konstaterer, at det fortsat er forholdene omkring den irske grænse, der volder problemer.

Det hænger sammen med, at Storbritannien ikke vil have en fast grænse på øen, mens EU ikke kan acceptere en løsning, hvor briterne kan bevare en bagvej ind i EU's indre marked.

Theresa May insisterer imidlertid på, at hun er den eneste i kredsen af ledere, som har fremlagt et seriøst forslag.

- Jeg mener, at der er vilje til at finde en aftale, siger May.

Løkke fremhæver, at der efter to års forhandlinger fortsat er sammenhold mellem de 27 lande, der bliver i unionen.

- Vi ønsker den tættest mulige relation til Storbritannien. Vi ønskede slet ikke, at Storbritannien skulle forlade familien.

- Men det skal også ske på en ordentlig måde, hvor der er balance mellem rettigheder og pligter, siger den danske statsminister.

Den tyske forbundskansler lød som et ekko af Løkke, da hun lidt senere holdt pressemøde i Salzburg.

- Vi er enige om, at vi ikke kan gå på kompromis om EU's indre marked, siger Angela Merkel.

Hun tilføjer så, at Tyskland er klar på "kreative løsninger" til, hvordan man kan skrue et handelssamarbejde med briterne sammen.

Ungarns premierminister, Viktor Orban, er uenig i, at Europa står med en fælles holdning til brexit.

Han erklærer sig "meget positiv" over det store medlemslands farvel til unionen, og der må ikke blive tale om at straffe Storbritannien, understreger han.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce