Annonce
Danmark

Løkke har længe haft Ellemann i tankerne som ny V-formand

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Løkke fortsætter i Venstre, men møder ikke op til ekstraordinært landsmøde i partiet næste lørdag.

Det var ikke planen at trække sig som formand for Venstre. Men udsigten, til at Jakob Ellemann-Jensen kunne blive den nye formand, gjorde beslutningen nemmere.

Det fortæller tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen til DR.

- Jeg har hele tiden haft et godt øje til, at den dag, jeg skulle stoppe, ville Jakob Ellemann-Jensen være en rigtig god formand til at tage over, siger Lars Løkke Rasmussen til DR.

- Det var dog ikke planen, at det skulle være nu, understreger han.

Det skulle i stedet have været om et eller to år, lyder det fra Løkke.

Det er de første ord fra Lars Løkke Rasmussen til pressen, efter at han under stor dramatik trak sig som formand for Venstre for 15 dage siden ved et hovedbestyrelsesmøde i Brejning nær Vejle.

Lars Løkke agter ikke at deltage i det ekstraordinære Venstre-landsmøde, som afholdes i Herning Kongrescenter næste lørdag. Til gengæld deltager han i det ordinære til november, siger han til DR og TV2.

- Det er, fordi jeg tror, det vil fjerne fokus fra, hvad det handler om. Men jeg planlægger at deltage i det ordinære 16. november, siger han til TV2.

På det ekstraordinære landsmøde skal Venstres næste formand og næstformand vælges. Løkke mener "ingenting" om, hvem af Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby, der begge har meldt deres kandidatur, som skal være næstformand.

Han siger videre, at der ikke er basis for et nyt parti, som der har været spekuleret i.

- Siden det her famøse møde i Vejle for to uger siden har jeg fået mere end 800 opfordringer til at starte et nyt parti, siger Løkke til DR.

Men opfordringerne har ikke givet ham lysten til at starte et nyt parti.

- Jeg synes jo, at vi i Danmark har snarere for mange end for få partier, og jeg føler mig helt tryg ved, at Jakob Ellemann-Jensen bliver den rigtige formand for Venstre og sætter partiet rigtigt.

Med sin udmelding om støtte til Ellemann-Jensen gør Løkke det også klart, at han ikke har forsøgt at køre tidligere næstformand Kristian Jensen i stilling til formandsposten.

- Der er to næstformænd i Venstres historie, der er blevet formand. Så det er ikke nogen naturlov, at det går sådan. Jeg har ikke været i tvivl om, at Jakob Ellemann ville være den rigtige til at tage over, siger Løkke til TV2.

Kristian Jensen afviser i en sms til Ritzau at kommentere Løkkes udtalelser.

I en årrække har Lars Løkke i stedet fokuseret på at gøre Ellemann-Jensen klar som Venstre-formand.

- Det var derfor, jeg udnævnte ham som politisk ordfører i sin tid og som minister for at give ham de kilometer i benene, der skal til for at blive formand i Venstre, siger han til DR.

I 2015 blev Jakob Ellemann-Jensen udnævnt til Venstres politiske ordfører, mens han i VLAK-regeringen blev miljø- og fødevareminister.

Da Lars Løkke Rasmussen trak sig som formand, gjorde han det via Twitter og gav ikke et interview til pressen om beslutningen.

Det stod i kontrast til Kristian Jensen, der til samme møde trak sig som næstformand, men gav et følelsesladet interview efterfølgende.

- Hvis jeg bare går ud og møder pressen spontant, så kommer jeg til at sige nogle ting, jeg vil fortryde, og som kan være til skade for både mig selv og mit parti, siger Løkke.

Han fortæller, at han tog beslutningen om at trække sig aftenen inden hovedbestyrelsesmødet.

Her stod det klart for Løkke, at han ikke ville få mulighed for at fremlægge sit politiske projekt inden et ekstraordinært landsmøde, hvilket "tippede" det for ham.

Han fortsætter dog i Venstre, understreger han.

- Jeg skylder de godt 40.000 mennesker, der har stemt på mig, at blive og passe mit job, siger han til TV2.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på DR''s hjemmeside
Link til artikel om parti-spekulationer på DR''s hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce