Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Løkkegaard vil veje alt på en klimavægt

Morten Løkkegaard er ude i sin tredje EU-valgkamp. I år tegner det ikke til en nedtur som i 2015. Dengang røg han ud, men kom senere ind som suppleant for Ulla Tørnæs. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Venstre og dermed Morten Løkkegaard ligger til et godt EU-valg. Han er partiets spidskandidat og ser klimaet, migrationen og frihandelen som de mest påtrængende opgaver for det kommende Europa Parlament.

EU-VALG: Sandt at sige var det småt med fornøjelser for Venstre efter valget til Europa Parlamentet for fem år siden: Partiet gik fra tre til to mandater. Taberen var Morten Løkkegaard, der trods 44.010 personlige stemmer måtte forlade parlamentet og lade sig nøje med en tjans som suppleant.

Her stod han på spring og overtog Ulla Tørnæs' parlamentsplads, da Lars Løkke Rasmussen gjorde hende til minister i februar 2016.

Men det var trængselstider for Venstre, for to måneder forinden var Jens Rohde skiftet til de radikale i protest mod Venstres asylpolitik. Dermed trådte Morten Løkkegaard ind som eneste venstrerepræsentant i Europa Parlamentet.

Nu står han som partiets spidskandidat til EU-valget 26. maj. Men han får givetvis kamp til stregen som vælgernes venstrefavorit. For her stiller tidligere forsvarsminister Søren Gade også op.

Dermed kommer Løkkegaard ikke alene op mod en partifælle med en enorm popularitet hos vælgerne, men også en partifælle, der i et interview i avisen Danmark har brugt ord som "klodset" og "lalleglad" om Morten Løkkegaard meget pro-europæiske linje. Det får ikke Morten Løkkegaard til at vakle i bevidstheden om sig selv som partiets kommende førstemand i Europa Parlamentet uanset hvem af dem, der løber med det største stemmetal.

- Som spidskandidat er jeg delegationslederen, sådan er det, sagde han på et EU-debatmøde på Fyens Stiftstidende 7. maj.

Som sådan sætter han også kursen for, hvor de store snitflader ligger i det kommende parlamentariske EU-arbejde:

Annonce

1 Klima og miljø

Al EU-lovgivning skal fremover vejes på en klimavægt, mener Morten Løkkegaard. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

- Klimabevistheden er steget eksplosivt, og det er blevet helt indlysende for alle, at vi er nødt til at sætte tempoet op. Klimahensynet skal være et princip, der strømmer gennem al EU-lovgivning, for man forhandler ikke med klimaet, siger han.

I praksis betyder det, at alt, der skal vedtages, skal vejes på en klimavægt, som han udtrykker det.

- Det gælder inden for alle områder - arbejdsmarked, miljø, transport, landbrug og så videre. Det er nødvendigt, hvis vi skal nå klimamålsætningerne fra parisaftalen, og det skal vi. CO2-kvoterne skal ned, og der skal sanktioneres mod de lande, der ikke gør det, de skal, siger Morten Løkkegaard.

2 Migration

I tråd med den hjemlige partilinje ser også Morten Løkkegaard det som en kerneopgave at få styr på migrationen, især den illegale.

- Det er millioner af mennesker, som flytter sig. Der skal etableres et stop med solide ydre EU-grænse, det nedbrudte asylbehandlingssystem skal genetableres, og illegale migranter skal sendes hjem igen, siger Morten Løkkegaard.

Samtidig understreger han, at der er nogle forudsætninger, der skal på plads:

- Hvis ikke vi får løst de grundlæggende problemer, kan vi lægge os selv ned. Vi er blandt andet nødt til at hjælpe med at få Afrika på fode, ellers vil alt, vi gør, være spildt arbejde.

3 Frihandel

Frihandelen er selve grundstenen i EU's eksistens og hele forudsætningen for, at EU, efter Løkkegaards opfattelse, er blevet så stor en succes.

- Brexit illustrerer det meget godt. Briterne er godt i gang med at falde i afgrunden, mens resten af EU netop har indgået en handelsaftale med Japan, der omfatter en tredjedel af verdenshandelen, siger Morten Løkkegaard.

Men det er ikke er gjort med det, der er stadig kampe, der skal kæmpes for at sikre og udbygge frihandelen.

- Vi ser stadig protektionistiske initiativer rundt omkring, også i Europa. Det skal vi være opmærksom på og arbejde os ud af, siger Morten Løkkegaard.

Fremgang

Selv om et spidskandidatur ikke er en garanti i sig selv, peger meningsmålingerne på, at Morten Løkkegaard undgår en gentagelse af nedturen for fem år siden. Meningsmålingerne spår Venstre op til fire mandater, blandt andet fordi de borgerlige venner i Liberal Alliance og Konservative balancerer på risikoen for slet ikke at komme ind.

Om det kan udnyttes til yderligere at slå igennem hos vælgerne ser vi først, når EU-valgtrommerne buldrer igen om fem år.

- I bund og grund skal man bedømmes på sine resultater, og ser vi tilbage på indeværende periode, er jeg mest stolt over, at jeg som parlamentets hovedforhandler var med til at få en lovgivning igennem, der sikrer EU's 80 millioner handicappede større tilgængelighed inden for en række områder - fra smartphones til check-in-skranker i lufthavne.

- Jeg håber selvsagt, at jeg kan være med til på samme konkrete måde at sætte mit aftryk i de kommende fem år - og blive vurderet på den indsats, siger Morten Løkkegaard.

Man forhandler ikke med klimaet

Morten Løkkegaard, EU-spidskandidat for Venstre

Morten Løkkegaard

Morten Løkkegaard er 54 år og spidskandidat for Venstre til EU-valget 26. maj.

Han blev valgt første gang til Europa Parlamentet i 2009, men opnåede kun suppleantposten ved valget i 2015. Han vendte tilbage i 2016, da partifællen Ulla Tørnæs blev udnævnt til minister og forlod parlamentet.

I den mellemliggende periode var han medlem af Folketinget. Ved kommunalvalget i 2017 blev han valgt til kommunalbestyrelsen i Gentofte, hvor han er 2. viceborgmester.

Han blev uddannet journalist i 1988 og har blandt andet haft arbejde som nyhedsvært på TV Avisen.

Morten Løkkegaard bor i Charlottenlund med sin kone Connie Dahl Løkkegaard og tre sammenbragte børn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børkop

Julevandring fra Børkop Vandmølle

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Fredericia

Det kræver sit skæg: Tidligere leder af Det Bruunske Pakhus er 'ægte' julemand i San Diego

112

Juletiden nærmer sig - sæson for indbrud

Annonce