Annonce
Erhverv

Lønkonflikt: Litauisk firma har fået frist til onsdag klokken 10

De røde faner blev luftet ved morgenens demo i Jelling, hvor omkring 50 fagligt aktive var mødt op for at kræve overenskomst med litauisk byggefirma. Foto: Mette Mørk
Konflikt på byggeplads i Jelling er udskudt efter møde mellem 3F Vejle og Herning-firmaet Skibbild Entreprise. Hvis ikke der tegnes overenskomst onsdag formiddag, starter konflikten, der vil omfatte to lokale byggepladser.
Annonce

Jelling: Ejeren af det litauiske byggefirma Lenstata skal møde op hos 3F Vejle og tegne overenskomst senest klokken 10 onsdag, hvis firmaet vil undgå at blive konfliktramt.

Det står fast efter, at 3F Vejle tirsdag holdt møde med Skibbild Entreprise, Herning, som har hyret Lenstata som underleverandør på byggepladsen ved Haverne i Jelling.

- Vi fik at vide, at ejeren ikke er i landet lige nu, men at han vil ankomme tirsdag aften. Derfor har vi givet dem en frist til onsdag klokken 10 til at tegne overenskomst. Sker det ikke, aktiverer vi konfliktvarslet med det samme, siger faglig sekretær i 3F Vejle, Jack Rasmussen efter mødet med Skibbild Entreprise.

Konflikten er i første omgang udskudt til onsdag. Foto: Mette Mørk
Annonce

Konfliktvarsel

3F Vejle kaldte tirsdag morgen til demo foran byggepladsen i Jelling efter at have konstateret, at det litauiske firma aflønnede sine ansatte med en timeløn på 51 kroner - en tredjedel af minimumslønnen ifølge overenskomsten.

Fagforbundet havde inden da indgivet konfliktvarsel mod firmaet, som altså kan blive aktiveret onsdag.

Det vil i givet fald betyde, at LO-medlemmer vil forlade byggepladser, hvor det litauiske firma opererer.

- I vores område gælder det byggepladsen i Jelling og en i Bredsten. Derudover er de til stede på en byggeplads i Sunds, fortæller Jack Rasmussen.

Han tilføjer, at Skibbild Entreprise, der har totalentreprisen på byggeriet i Jelling, på mødet med fagforbundet gav udtryk for forundring over lønniveauet.

- Skibbild Entreprise fortalte, at det står i deres kontrakt med Lenstata, at der skal aflønnes efter danske forhold, men det er to-tre uger siden, vi gjorde dem opmærksom på problemet, så de har ikke gjort meget for at kontrollere, at kontrakten er blevet overholdt, fortæller Jack Rasmussen, der tilføjer, at den litauiske ejer af Lenstata har fået sendt overenskomsten tilsendt - også på litauisk - flere gange.

-

Demo mod lønvilkår på byggeplads i Jelling. Foto: Mette Mørk
De sidste huse i Haverne i Jelling kan blive forsinkede, hvis det ender med en konflikt. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

76.457 biler om dagen: Efter 50 år kan Lillebæltsbroen få brug for en makker til at klare trafikpresset

Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

Annonce