Annonce
Fredericia

Lørdag lander den første corona-vaccine i Fredericia: Her gives det første stik

Rundt omkring i kommunerne er de første covid-19 vaccinationer givet. Lørdag kommer turen til Fredericia og plejecentret Hybyhus. Foto: Søren Gylling
Den længe ventede covid-19 vaccine kommer til Fredericia lige efter nytår. Første stik med vaccinen bliver givet 2. januar på et fredericiansk plejehjem.

Fredericia: Plejehjemmet Hybyhus bliver det første sted i Fredericia Kommune, hvor der gives en covid-19 vaccine.

Det sker lørdag 2. januar, oplyste borgmester Jacob Bjerregaard (S) ved onsdagens online byrådsmøde.

- Det bliver stort for Fredericia at få gang i vaccinen. Så kan vi gå i gang med at sikre de første af vores mest udsatte borgere, sagde Jacob Bjerregaard.

Annonce

En af de sidste sager

Udsatte borgere på plejehjem står forrest i køen til at få vaccinen mod den potentielt dødelige virus. De største plejehjem prioriteres først.

I første omgang lød meldingen, at den første Fredericia-vaccination skulle ske på plejecentret Othello, men nu bliver det altså i stedet plejehjemmet ved Lundingsvej, som rummer 84 boliger.


Det bliver stort for Fredericia

Jacob Bjerregaard


For Jacob Bjerregaard var sagen om covid-19 en af hans sidste i embedet. For ved onsdagens byrådsmøde overlod han borgmesterkæden til partifællen Steen Wrist - efter syv år som Fredericias førstemand.

Annonce

Spredt over hele Fredericia

Men ved byrådsmødet var der altså også en covid-19 status på den åbne dagsorden. Her rundede Jacob Bjerregaard også de aktuelle smittetal, hvor Fredericia onsdag havde et incidenstal på 117 - og 60 nye smittede inden for den seneste uge.

- Vi kan se, at kommunerne omkring os ligger væsentligt højere. Der er selvfølgelig for mange smittede, men i forhold til andre kommuner, klarer vi os godt. Vi kan se, at smittetilfældene er spredt over hele Fredericia og i alle aldersgrupper, sagde Jacob Bjerregaard.

- Hvis vi kigger på smittede borgere i kommunale hænder, har der været fem i hjemmeplejen. Så har der været et par smittetilfælde på børneområdet, og det håndterer vi i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, sagde han.

Annonce

Bil fra regionen

Vaccinen til Fredericia leveres af en bil fra Region Syddanmark. Og det er praktiserende læger med tilknytning til plejehjemmene, som sørger det vigtige prik på skulderen med covid-19 vaccinen.

Den første dansker blev vaccineret i Odense 27. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Sydjylland For abonnenter

Syddanmarks corona-general ånder lettet op: - Det er ikke gået så galt, som vi frygtede

Annonce