Annonce
Læserbrev

Lad os nu få de minimumsnormeringer

Læserbrev: Der bliver stadig debatteret minimumsnormering, men som far er det mig en gåde, at man overhovedet kan være imod minimumsnormering.

Eksperterne er enige i nødvendigheden for at give børnene den nærhed, de har brug for.

Fagforeningerne fylder konstant debatten med ekstremt gode argumenter om trivsel for medarbejdere og for børn, og jeg har da stadig til gode at møde pædagoger, der ikke mener, der mangler hænder i institutionerne.

Ja, selv hos dagplejen begynder man i større grad at se fem børn pr. dagpleje fremfor fire, som det har været tidligere.

De kæmper derude, men de mangler kolleger.

Lad os nu få de minimumsnormeringer - i Horsens, i Østjylland og i Danmark. Kom nu!

Annonce
Morten Kaj Jul Degnebolig. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Et lille skridt på vejen, men jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension

Læserbrev: Nej, det er slet ikke en genindførelse af efterlønnen. Og nej, det vil ikke gavne alle dem, der er slidt ned efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Men seniorpension er et lille skridt på vejen mod en mere retfærdig pensionsalder, når det nu ikke kan være anderledes. Det var den forrige regering og dens flertal, der besluttede seniorpensionen til personer, der er højst seks år fra den gældende pensionsalder, har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højest 15 timer om ugen. De vil kunne tildeles seniorpension og få den frem til folkepensionsalderen. Det har den socialdemokratiske regering tilsluttet sig, og selv om ATP, der skal stå for ordningen, ikke er klar før 2021, vil seniorpensionen træde i kraft fra nytår, det første år med kommunerne som sagsbehandlere. Det er fint nok, mens vi venter på den rigtige ordning. Den, der sikrer, at mennesker, der gennem et langt arbejdsliv med hård fysisk belastning eller under stærkt psykisk pres kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i god ro og orden og med god samvittighed og penge på lommen, når de rammer muren. For hvad nu, hvis man lige nøjagtigt kan holde til at arbejde 16 timer om ugen? Skal man så som tømrer efter 40 år på arbejdsmarkedet lægge tunge tagplader på, når der er fire graders varme og regn og blæst? Skal man som sosu-assistent have fuld fart på rundt i hjemmeplejen og hjælpe ældre, måske handicappede medborgere med bad og anden personlig pleje? Skal man som slagteriarbejder kunne stå ved slagtebåndet fire timer om dagen eller et par dage om ugen? Jeg er ret sikker på, at så godt som alle mennesker vil arbejde, så længe de kan, og at nedsat tid og seniorjob kan være en god løsning for mange, der er nedslidte, men som ikke har lyst til at stoppe helt, og jeg håber, at seniorpensionen kan hjælpe mange ud af et arbejdsmarked, de ikke længere kan holde til. Men seniorpensionen er ikke en ret. Den er kun en mulighed, hvis den myndighed, der vurderer, finder det rimeligt. Jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension.

112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce