Annonce
Læserbrev

Lad os sammen få løst opgaven med uderummet til de udsatte med det samme

Finansieringen behøver ikke at holde nogen vågen om natten. Vi socialdemokrater skal nok hjælpe dig med at få handling bag ordene, Gitte.

Læserbrev: Forleden kunne man læse i Vejle Amts Folkeblad, at Vejle Kommune før jul har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt byens udsatte borgere for at afdække behovet for væresteder m.v.

Det er et godt initiativ at høre de hjemløse og udsatte. De kender selvsagt ønskerne og behovene bedst.

Når man hører borgere, skal man imidlertid også være indstillet på at handle, og her bekymrer det at læse Gitte Frederiksens udtalelser i avisen.

Hun vil de næste måneder se tiden an og vurdere, om der kan findes penge.

Et af ønskerne er et uderum med mulighed for at få lidt varme, læ og toiletmulighed.

Det er et beskedent ønske set med socialdemokratiske øjne. Det skal ikke sparkes til hjørne, men løses nu, inden det bliver forår og sommer.

Kom nu ud af hullerne. Lad os i voksenudvalget og teknisk udvalg løfte denne opgave sammen. Lad os udpege steder, hvor de udsatte og hjemløse kan trives i sommerhalvåret, og hvor byen kan trives med dem.

De hjemløse og udsatte er allerede kommet med forslag til steder.

Teknisk udvalg har byens offentlige toiletter på dagsordenen, og vi arbejder med reglementerne for vores parker og grønne områder i byen.

Så lad os sammen få løst opgaven med uderummet til de udsatte med det samme.

Finansieringen behøver ikke at holde nogen vågen om natten. Vi socialdemokrater skal nok hjælpe dig med at få handling bag ordene, Gitte.

Annonce
Alex Vejby Nielsen. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi har brug for en reform af hele den måde, vi forebygger, behandler og rehabiliterer patienter på

Læserbrev: Presset på sundhedsvæsenet går ud over både patienter og personale. Patienterne får en dårligere behandling, og personalet lider af mistrivsel og udbrændthed. Sundhedsministeren har tilført midler til ansættelse af 1000 ekstra sygeplejersker, som desværre ikke findes i dag, men skal uddannes over mange år. Ligeledes er manglen ikke kun begrænset til sygeplejersker, men omfatter andre personalegrupper, ikke mindst læger, hvor manglen på speciallæger er særlig kritisk inden for visse specialer som psykiatri og neurologi bl.a. Vi mangler en løsning her og nu - ikke om 5-10 år. Vores sundhedsvæsen har brug for en reform snarest, ikke en strukturel reform, men en reform af hele den måde, vi forebygger, behandler og rehabiliterer patienter på. Denne opgave bliver en af den nuværende regerings største forpligtelser, som de absolut er nødt til at levere på. Et eksempel kunne være bedre brug af telemedicinsk hjemmemonitorering ved ældre, skrøbelige, multisyge borgere, der muliggør en opsnapning af en begyndende forværring i et meget tidligt stadium. Dette skal suppleres af en optimering og opjustering af kommunale akutfunktioner og almen praksis, så denne begyndende forværring kan håndteres af hjemmesygeplejersker og praktiserende læger i sin spæde start, og en indlæggelse i sidste ende kan undgås.

Annonce