Annonce
Debat

Lad os tage ansvar for vores børn og unges trivsel, mentale sundhed og læring

Azra Hasanbegovic. Arkivfoto

Læserbrev: En del af vores børn selvrapporterer om en dårlig mental sundhed. De mistrives i skolen eller hjemmet og beder om hjælp.

Nogle unge har det på samme vis, og det gælder især for unge piger i alderen 16-24 år.

Den nationale sundhedsprofil fra 2017 viser, at det ikke står for godt til med de unges trivsel i Region Syddanmark. Cirka hver fjerde unge har alvorlige tegn på mistrivsel, og en stor del af de unge, der falder fra en ungdomsuddannelse, gør det pga. mistrivsel.

En del af forklaringen på den negative udvikling kan være brug af sociale medier og dårligt selvværd.

I rapporten står der, at 97,1 procent af de unge piger bruger sociale medier dagligt, heraf 83,7 procent flere gange dagligt.

Dette forklarer, hvorfor en rapport fra Undervisningsministeriet peger på, at unge på de gymnasiale uddannelser mister koncentration i løbet af undervisning, idet 46 procent af dem er på sociale medier i undervisningstimerne.

Især pigerne er flittige med at tage selfies og følge med i, hvad der foregår på Facebook, Instagram, Snapchat og andre sociale medier.

Jeg synes ikke, at vi skal skyde skylden på de unge og lade dem løse problemet selv. Det er ligeså meget vores fælles, voksnes og samfundets, opgave. Det at handle konkret frem for at fortælle om, hvad der er bedst at gøre.Hvis forældrene bruger 30, 40 eller 50 procent af deres fritid på de sociale medier, så signaliserer de, at det er acceptabelt.

Hvis lærere på skoler og uddannelsessteder holder den klassiske tavleundervisning, hvor man nemt kan få eleverne til at falde hen, koble fra og kede sig, så søger eleverne noget, som er mere spændende end undervisning.

Og det findes måske på de sociale medier.

Som voksenunderviser er jeg bevidst om, at hvis jeg ikke kan konkurrere med sociale medier i løbet af min undervisning, oplæg og foredrag og levere noget, som er spændende, nyt og relevant, så må jeg også leve med, at der er nogle, som jeg "mister" undervejs.

Derfor mener jeg, at vi voksne skal tage os sammen og påtage os ansvar - derhjemme i vores egen familie med vores børn og unge, men også de steder, hvor vi har de unge som elever, studerende eller kursister.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hjemmepleje. Vi ser til med større og større undren

Læserbrev: Det er med større og større undren, vi i SF dag for dag kan følge håndteringen af økonomien på velfærdsområderne i Fredericia Kommune. På det seneste har man i dagspressen kunne læse om den seneste udbudsrunde på privat hjemmepleje, hvor det fremgår, at de nuværende udbydere er blevet underbudt af en ny udbyder, der har budt hele 10 pct. under de øvrige tilbudsgivere. Den nye udbyder opererer alene i Haderslev Kommune. Vi bliver af kommunaldirektøren forsikret om, at alt er gået efter bogen, og at Fredericia Kommune har pligt til at tage mod det billigste tilbud. Det er ikke ikke helt rigtigt, man må gerne med inddrage kvaliteten i vurderingen. Det kunne være rart om de politisk ansvarlige som f.eks. borgmesteren vil svare på følgende spørgsmål: 1) Er kvaliteten af opgaverne beskrevet i udbuddet af hjemmepleje sænket i forhold til den nuværende standard? 2) Har Fredericia Kommune forholdt sig til om tilbudsgiverne har ordnede løn og arbejdesforhold? 3) Er man i Fredericia Kommune igang med at sænke kvalitetsstandarden på hjemmepleje, således Fredericia Kommunes egen hjemmepleje sænkes tilsvarende niveau? Det er soleklart, at enten skal den ældre borger have mindre og ringere hjemmepleje, eller så skal spsu-medarbejderne løbe stærkere, med mindre der tale dumpingpriser fra en ny aktør, som ønsker at komme ind på markedet.

Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Krævede svar på mange spørgsmål

Annonce