Annonce
Indland

Laks og makrel tilbagekaldes efter fund af listeria

Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Hirtshals Seafood tilbagekalder varmrøget fisk grundet risiko for listeria, oplyser Fødevarestyrelsen.

Fiskevirksomheden Hirtshals Seafood tilbagekalder flere varmrøgede fiskeprodukter solgt i en række danske supermarkeder efter fund af listeria.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse lørdag.

Der er tale om varmrøget laks, varmrøget makrel, varmrøget makrelfilet og varmrøget sild, der blandt andet kan købes i Bilka, Føtex, Rema 1000, Netto, Kvickly og Super Brugsen.

- Der er risiko for, at produkterne kan indeholde listeria efter fundet af listeria i et enkelt produkt, skriver Fødevarestyrelsen i pressemeddelelsen.

Fiskeprodukterne, der tilbagekaldes, er af mærkerne Hirtshals Røgeri, Rema 1000, Vores, Bådsmand, Blue Ocean, Gestus og Omhu.

Produkterne har sidste anvendelsesdatoer fra 22. november til og med 10. december 2019.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller kassere dem.

En infektion af bakterien listeria kan give sygdommen listerose, der ifølge Fødevarestyrelsen er en meget alvorlig og livstruende sygdom.

Omkring 50 personer bliver syge af listeria om året, når der ikke er større sygdomsudbrud.

Er man sund og rask, bliver man sjældent alvorlig syg af at blive smittet med listeria.

Men har man nedsat immunforsvar, er man i risiko for at få blodforgiftning og meningitis, skriver Fødevarestyrelsen.

Torsdag måtte samme Hirtshals Seafood tilbagekalde fiskeproduktet varmrøget laks.

En stikprøvekontrol havde konstateret, at der var listeria i et parti af produktet.

/ritzau/

Fødevarestyrelsens pressemeddelelse
Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunen har penge i kassen men må ikke bruge dem: Udvalg har udskudt besparelser til august

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

Alarm 112 For abonnenter

Mor på 85 sad også fast i elevator: Datter hamrede hul i glas for at få frisk luft ind til hende

Alarm 112

Indbrud i flere kælderrum: Politiet har endnu ikke fået alle anmeldelser

FC Fredericia

FC Fredericia-træner: Spillerne fortjener så meget kredit

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

Gravide og ammende kan nu vaccineres imod corona

Fredericia

Så enkelt kan det gøres: Klodset løsning kan hjælpe handicappede på café

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Fredericia

Ny borgerliste på plads: Ekskluderet konservativt trekløver går til valg på egen liste

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

FC Fredericia

FC Fredericias målhelt: Jeg vil gerne til en større klub

Annonce