Annonce
Trekantområdet

Landejendom sat til salg for 26 mio. kroner: Alt står helt perfekt

- Det er nogle ret fornuftige bygninger, og det er sagt på jysk, lyder det fra ejendomsmægler Hans Lilienhoff. Landejendommen på Fynslundvej er sat til salg for 26,5 millioner kroner hos ejendomsmægler Lilienhoff. Foto: Lilienhoff
En af landets dyreste landejendomme er netop sat til salg i Jordrup, hvor køberen får det, som beskrives som et "sublimt hovedhus og 70 hektar jord".
Annonce

Jordrup: Allerede fra første færd, kan man mærke, at det er et særligt sted, lyder det i salgsannoncen, der skal skaffe en køber, der vil lægge 26,5 millioner kroner:

”Når man træder ind i hallen med åben etageadskillelse til førstesalen, fornemmes straks, hvilken standard man kan forvente af boligens 330 kvadratmeter,” står der.

Ejendomsmægler Lilienhoff, der sælger liebhaverboliger i hele landet, har netop sat Nederbygård i Jordrup til salg. Ejendommen på Fynslundvej ligger omgivet af åbne marker otte kilometer nordvest for Kolding, og den stryger ind på listen som en af de dyreste landejendomme, der er til salg netop nu.

Til hele ejendommen hører 70 hektar jord med blandt andet landbrug og fredskov, og hvis køber er interesseret i for eksempelvis hestehold, opdræt af kødkvæg, skovdrift og jagt, så er der gode muligheder.

Men udover de grønne områder kan Nederbygård kan blandt andet bryste sig af at have modtaget Agro Arkitektur Prisen, og i salgsopstillingen bliver ejendommen naturligvis rost til skyerne.

”Hovedhuset præsenterer sig stateligt i de grønne omgivelser, og det suppleres af flere velholdte udbygninger i form af en kontorbygning, haller og lader. Hertil kommer en udlejningsejendom”.

Annonce

Det er en speciel ejendom

Ejendomsmægler Hans Lilienhoff, der er medejer af ejendomsmæglerfirma Lilienhoff, roser også ejendommen.


Når du for eksempel ser et luftfoto, så er det tydeligt, at der er noget ejendomsmasse. Det skal koste noget, og særligt når det er i den kaliber.

Hans Lilienhoff, ejendomsmægler


- Når du for eksempel ser et luftfoto, så er det tydeligt, at der er noget ejendomsmasse. Det skal koste noget, og særligt når det er i den kaliber. Det er nogle ret fornuftige bygninger, og det er sagt på jysk. Når du for eksempel ser den pejs, der står i midten i hovedhuset, så kan du godt se, at det er en speciel ejendom. Det er formuleret på jysk, siger Hans Lilienhoff og fortsætter:

- Det er en ejendom, der står helt perfekt. "Sideskillingen" sidder altså godt, hvis man kan sige det sådan, og som det fremgår at luftfotoet, så ligger jorden ved ejendommen. Jorden ligger ikke spredt mærkelige steder, siger Hans Lilienhoff.

Hovedhuset kan dateres tilbage til 1850, og uden for er der anlagt et terrassemiljø, hvor der er udsigt over den parklignende have. Til ejendommen hører altså knap 70 hektar jord, hvoraf en del er bortforpagtet til landbrugsdrift på årsbasis. Mod nord er et naturområde med søer, og herefter breder sig 18 hektar fredskov.

- Det er en ejendom, der står helt perfekt. "Sideskillingen" sidder altså godt, hvis man kan sige det sådan, og som det fremgår at luftfotoet, så ligger jorden ved ejendommen. Jorden ligger ikke spredt mærkelige steder, siger ejendomsmægler Hans Lilienhoff. Foto: Lilienhoff
På luftfotoet kan man tydeligt se, at der følger noget ejendomsmasse med. Foto: Lilienhoff
Foto: Lilienhoff
Foto: Lilienhoff
Foto: Lilienhoff
Foto: Lilienhoff
Foto: Lilienhoff
Foto: Lilienhoff
Foto: Lilienhoff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Partier har fremlagt nyindgået budgetforlig: Genlæs opdateringer fra pressemødet her

Annonce